Den Bedste og Billigste ETF 2022

Danske privatinvestorer der tænker i passive index har i lang tid kunne spejde misundeligt over Atlanten mod produkter hos Vanguard såsom deres Total Stock Market Index ($VTI) med kun 0,03% i årlige omkostninger.

Det har for mange kun været et drømmescenarie at nærme sig den slags omkostninger.

Op til nu har den akkumulerende “Core MSCI World UCITS ETF” fra iShares med tickeren EUNL været en stor klassiker i mange porteføjler (min egen inklusiv). For kun 0,2% i årlige omkostninger har vi fået lov til at blive eksponeret bredt mod ca. 85% af verden (målt på marketcap).

Med 2021 udgaven af SKATs positivliste samt lidt heldige aftaler omkring beskatning mellem USA og Luxemborg, så har vi faktisk fået hele 2 nye alternativer på banen, som tidligere ellers ikke har været interessante.

En af de store årsager til at have valgt EUNL, udover dens omkostninger, har været at den er baseret i Irland. Irland, ligesom Danmark, har en dobbeltbeskatningsaftale med USA. Luxemborg havde ikke denne aftale før i tiden, men det er faktisk kommet på plads nu. Hvis man gerne vil kigge nærmere denne slags for andre lande så kan jeg anbefale at læse PwCs oversigt og man kan også læse det hos SKAT selv.

Det vil altså sige at den fordel som Irland havde som kildeland i forhold til Luxemborg nu er væk.

Det åbner for to meget spændende ETFer efter min mening. Nemlig LCUW (Lyxor Core MSCI World (DR) UCITS ETF) og PRAW (AMUNDI PRIME GLOBAL – UCITS ETF DR). Begge er i EUR og har betydeligt lavere omkostninger end EUNL.

For LCUW gælder det nemlig at de årlige omkostninger kun er 0,12% (mod EUNLs 0,20%) og for PRAW ligner det at vi endelig har fået den hellige gral da den kun har fantastiske 0,05% i årlige omkostninger.

Det ser dog i skrivende stund ikke ud til at PRAW er tilgængelig for handel og jeg har kunnet google mig lidt frem til at deres KIID (key investor information document) ikke findes på dansk og at det er det, som blokerer. Vi kan dog håbe på den kommer meget snart.

NOTE

PRAW er nu tilgængelig for handel på Nordnet!

LCUW er dog tilgængelig og jeg kan ikke se hvorfor man skulle vælge EUNL over LCUW fremover, da LCUW har lavere omkostninger og følger samme benchmark.

En note til PRAW er dog den ikke forsøger at følge MSCI ACWI, men derimod Solactive GBS Developed Markets Large & Mid Cap index. Dette er dog meget sammenligneligt med MSCI ACWI. I skrivende stund klarer den sig faktisk 0,03% bedre end EUNL.

Så ved at kombinere LCUW og IS3N (verdensindex + emergingmarkets) i en 88/12 kombination som beskrevet her – så ender man på en årlig omkostning på 0.127% i stedet for 0.197% i forhold til brug af EUNL.

Hvis man endda går så langt at kunne bruge PRAW og er OK med en syntetisk ETF for emerging markets så vil man kunne komme helt ned på 0.0608% i årlige omkostninger (88% PRAW + 12% E127). E127 er Lyxor MSCI Emerging Markets (LUX) UCITS ETF, der dog som nævnt, er syntetisk. Den har 0,14% i årlig omkostning vs. 0.18% hos klassikeren IS3N (iShares Core MSCI EM IMI UCITS ETF).

Håber det er noget I kan bruge derude til at sammensætte jeres porteføjle. Jeg vil derfor fremover anbefale 88% LCUW og 12% IS3N i stedet for, som tidligere foretrukket, 88% EUNL og 12% IS3N.

// Mads

16 kommentarer til “Den Bedste og Billigste ETF 2022”

    • Hej Christian,

      Mange tak – og jeg er bestemt enig at det er spændende at hente de lavere omkostninger. Jeg ville dog ikke sælge ud i fx EUNL for at reinvestere i LCUW, så hellere bare fremadrettet bruge begge og lade sin beholdning i EUNL blive stående.
      Mvh

      Svar
    • Hej Thomas, mange tak.

      Det er korrekt at PRAW godt kan findes, men vist ikke handles endnu, de mangler (så vidt jeg kan læse mig frem til i hvert fald) et KIID (Key Investor Information Document) på dansk.

      Jeg ved ikke om du har set et andet indlæg jeg har skrevet, der er der et forslag til en portefølje som passer godt til ASK. Der er også forslag til obligationer, selvom jeg ikke personligt investerer i dem, så er der et par bud med. Den billigste er iShares Core Global Aggregate Bond UCITS ETF, som har tickeren AGGH. Den har en ÅOP på 0,1%. Måske den kan have interesse?

      Mvh

      Svar
  1. Hi!

    Great content, thanks a lot for your awesome articles.

    I am a bit puzzled about something however. Many of the people in USA base their core portfolio for financial independence on VOO (Vanguard S&P 500 ETF) or VTI (Vanguard Total Stock Market Index Fund ETF). For instance, a near-perfect substitute for VOO is CSPX (iShares Core S&P 500 UCITS ETF), which is now available in the Danish SKAT “ABIS liste 2021”. CSPX has expense ratio of only 0.07%. Why to go for a world index with a higher expense ratio and a lower average historical return, instead of copying the popular strategy of many people based in the USA? I understand the diversification argument (world vs. “just” large-cap in one country) but is this enough to compensate for lower costs + higher average returns? Or is there an expectation that the US economy will underperform the world index in future? What is the reasoning that virtually all DK-based investors go for world indexes and virtually all US-based investors go for S&P 500 indexes or total US market indexes (but not really world indexes)?

    I would really appreciate your comments. Thanks in advance.

    MM (not MMM :D)

    Svar
    • Hi MM and thanks for your comment.

      I don’t know if you have a good Danish level or you had a translated version of the article, but I’ll reply to you in English.

      You are correct, based on historical data, the wise thing would have been to solely focus on US-based companies and thus the S&P500 index. It does have lower fees and better return (historical at least). However, that is also the problem, because, as you have probably heard before; hindsight is 20/20.

      Most world-indexes are rather heavily invested in the US. Companies such as Tesla, Apple, Amazon, FB and MicroSoft are usually some of the highest positions, even in a world index and therefore we have had quite good returns for the world as a whole, even though most of it is coming from the US.

      So let’s imagine a couple scenarios; 1) it continues as it have already for the last couple of decades and the S&P500 outperforms – you still get a lot of that since world indexes are heavy in US. You don’t get the whole cake, but at least a big portion. 2) US TANKS completely. We’re talking The Great Depression AND 2008-2009 financial crisis on top of each other levels. In that (albeit rare) case, you still have roughly 50% outside US that will be a cushion to soften the blow. 3) The non-US part of the world index outperforms S&P500 which will get you a higher return since you are more broadly invested.

      There isn’t any expectations about US-economy, mostly people use a world index because a combination of scenario 2+3 above. Instead of chasing higher returns we are satisfied with the average. I haven’t noticed that DK-investors are more geared towards world rather than US-only, but I think it mostly comes down to a few “big voices” maybe have lobbied for that trend and that has kind of become the norm. I’m not entirely sure why.

      I just want to highlight that there is nothing wrong in just investing in S&P500, but as with all investments it should be based on something, such as the low fees and the believe in the US-economy.

      I hope I covered your question, else feel free to ask more 🙂

      Best regards

      Svar
  2. Jeg synes det ligner at Amundi Prime Global – UCITS ETF DR (C) kan købes hos Nordnet nu. Investerer du med denne etf?

    Svar
    • Hej Sune, det havde jeg slet ikke set! Men det vil jeg da i hvert fald skifte over til på min private pensionsopsparing. Tak for at være opmærksom 🙂

      // Mads

      Svar
  3. Hej Sune

    PRAW har godt nok en meget lav årlig omkostning på 0,05%. Men den har:
    Indtrædelsesgebyr* 3,00 %
    Udtrædelsesgebyr* 3,00 %
    Betaler man disse gebyrer ved køb og salg eller hvordan forholder det sig.

    Mvh
    John

    Svar
    • Hej John! Tak for din kommentar. Det er faktisk et godt spørgsmål.

      Hvis man kigger på faktaarket (https://doc.morningstar.com/document/233d3caea6bdece82ee41c9ea04bfc6e.msdoc/?clientid=nordnet&key=b3a3825282b90bac), så står der følgende:

      * De viste indtrædelses- og udtrædelsesgebyrer pålægges kun, når aktierne tegnes eller indløses direkte hos Afdelingen, og gælder ikke, når investorer køber eller sælger
      sådanne aktier på børser. Investorer, der handler på børser, betaler gebyrer, som opkræves af deres formidlere. Oplysninger om sådanne gebyrer kan rekvireres fra formidlerne.
      For mere information om gebyrer henvises til afsnittet om gebyrer i investeringsinstituttets fuldstændige prospekt, som er tilgængeligt på: amundi.com eller amundietf.com.

      Os private investorer handler på det der hedder det “sekundære marked” og de gebyrer du nævner gælder på det der kaldes det “primære marked”. Det er altså ikke noget der pålægges dig.

      Håber det er svar nok. Ellers så prøv at google omkring “front load fees” og “back load fees” som er de engelske betegnelser for gebyrerne.

      Mvh

      Svar
  4. Hej Mads

    Ved du hvorfor ETF’er bliver ratet med risiko “høj” på NN? For mig at se bør risikoen ved en UCITS ETF da være forholdsvis lav ift. enkeltaktier… I don’t get it 🙂

    Mvh
    Morten

    Svar
    • Hej Morten, tak for dit spørgsmål.

      Jeg har ikke en kilde, så tag mit svar med lidt forbehold, MEN – jeg er meget sikker på at så længe ETFen består af 99+% aktier, så vil den altid blive klassificeret som værende høj risiko. Hvilket er på baggrund af at aktier og aktiebaserede værdipapirer kan påvirkes af den daglige aktiemarkedsudvikling. Andre faktorer, der kan påvirke værdien, er bl.a. den politiske udvikling, økonomiske nyheder, selskabsindtjening og væsentlige selskabsbegivenheder.

      Selv hvis du tager en obligationsETF såsom “iShares Core Global Aggregate Bond UCITS” (ticker = AGGH), så får den faktisk risikoklasse 3 ud af 7. Så selv med en investering der traditionelt er opfattet som værende meget sikker, så er man stadig ca. midt på risikobarometeret.

      Håber det er svar nok 🙂

      Mvh

      Svar

Skriv en kommentar