Dollar cost averaging vs lump sum – hvad er bedst?

Et spørgsmål der ofte vender tilbage er om det er bedst at investere en sum penge af én omgang eller om det er bedst at sprede det udover lidt tid – selvfølgelig forudsat at man er interesseret i at investere dem.

Så da jeg selv stod i denne situation blev jeg nysgerrig og forsøgte at undersøge det nærmere. I dette indlæg vil jeg sammenligne dollar cost averaging i forhold til investering af en lump sum, snakke fordele og ulemper og kigge lidt på den historiske data for hvad der ville have været bedst rent matematisk.

Silver and Gold Coins

Hvad er dollar cost averaging?

Dollar cost averaging (DCA) er en investeringsstrategi, hvor du opdeler din kapital i lige store beløb og investerer den regelmæssigt. Et tænkt tilfælde er at man har en beholdning på 250.000 kr så ville en investering efter denne strategi betyde at man fx investerede 10.000 kr, hver måned, 25 måneder i træk.

Fordelen ved at gøre det på denne måde er at det er en fantastisk strategi for de mere ustabile tider. Nogle gange vil aktiekurserne være på vej op og andre gange vil de være på vej ned, men ved at købe jævnt ind hver måned udjævner vi denne forskel og køber ind til gennemsnitsprisen, set henover de 25 måneder (deraf “averaging”).

Risikoen ved det er at det kan give en følelsesmæssig rutschetur. Hvis markedet er på vej ned kan det være følelsesmæssigt svært at blive ved med at investere, da man føler man måske kaster pengene ud af vinduet og at der måske var bedre måder at bruge dem på. Omvendt hvis markedet bevæger sig op ad kan man blive ramt af FOMO (fear of missing out) og afvige fra sin strategi da man ellers ville have ønsket at man havde investeret mere tidligere.

Man kan også sidde med en følelse af at det ikke går hurtigt nok. Hvis man investerer 250.000 kr fordelt ud med 10.000 kr hver måned, var man kun ca halvvejs efter et år.

Hvad er en lump sum?

Alternativet kan derfor være at investere en “lump sum”, altså en større sum penge på én gang som en engangsinvestering. I det her tilfælde så vil det være alle 250.000 kr på én gang.

Fordelen ved denne strategi er at en engangsinvestering sætter ALLE dine penge til at arbejde for dig så hurtigt som muligt. Generelt, jo tidligere du investerer, jo mere tjener du i det lange løb – du har sikkert hørt frasen „time in the market beats timing the market“.

Risikoen ved at flytte store summer er det kan virke ekstremt skræmmende! Mange bliver ved med at nævne at aktiemarkedet er på et all-time high og umuligt kan stige mere. Frygten er derfor at dagen at man investerer, vil der være et stort markedscrash og man vil miste mange penge. Dette er naturligvis en valid risiko. Heldigvis dog, selv hvis det skulle ske, så viser historien sig at man, hvis ens tidshorisont er lang nok, så vil man stadig få et pænt afkast hvis man havde valgt kun at investere på de dårligste tidspunkter i historien.

Der er også en følelsesmæssig risiko da man er blevet knyttet til sine kontanter. Det har måske taget lang tid at spare dette beløb op, og hver gang man ser på sin bankkonto, føler man en hvis stolthed, sikkerhed og komfort ved at vide man har disse penge nemt tilgængelig. Derfor kan det være svært at tage skridtet videre og investere dem.

…hvilket bringer os til det store spørgsmål.

Er det bedre at anvende dollar cost averaging eller investere en lump sum?

Vi kan desværre ikke spå om fremtiden, men hvad vi kan gøre er at se tilbage på tidligere data, og se hvordan begge strategier ville have klaret sig.

Jeg bruger denne beregner, som godt nok er baseret på det amerikanske aktiemarked (S&P 500), men da et bredt verdensindex er tungest i USA så mener jeg stadig at det er repræsentativt.

Beregneren er nem at bruge da den kun skal bruge 3 parametre. Jeg bruger tallene jeg har brugt tidligere. Beløbet der investeres skriver vi 250.000 (beregneren er godt nok i USD, men for matematikken her gør det ikke den store forskel). 25 måneder ved DCA og løbetiden lader vi være 30 år.

Resultatet er som følger:

Snippet fra DCA vs lump sum beregneren der viser at lump sum vinder i ca 75% af gangene.

Altså, ud af alle de scenarier beregneren kan opstille med perioder på 30 år, så vil investering af alle midler på samme tid være det bedste valg ca. 75% af tiden. I den bedste periode er den endda foran DCA med 2,7 million. Den dårligste periode er den „kun“ 75.000 kr bagud. Ved at bruge lump sum har du også ca 400.000 kr højere gennemsnitspræstation fordelt over alle årenes aktiedata.

Jeg prøvede også at ændre løbetiden til alt mellem 3-40 år og lump sum vandt i 72-75% af tilfældene stadigvæk. Baseret på dette scenarie, hvor der var en stor sum penge tilgængelig, så ville det, historisk set, have givet bedst resultat, at investere det hele på én gang.

Hvis man investerer løbende en %-del af ens udbetalte løn, så fortsæt med det. Det giver ikke mening at spare op i så fald og så investere en større sum på engang da du snyder dig selv for evt afkast i perioden du sparer op. Så hvis du laver DCA på denne måde i forvejen, så fortsæt endelig med det! Dette vil være tilfældet for langt størstedelen af private investorer. Det andet vil primært være i forbindelse med arv, salg af ejendom, bonusudbetaling eller lignende scenarier.

Ting du bør overveje inden

Hvis du har et større pengebeløb til rådighed og du står på vippen om det skal investeres eller ej, så er dette afsnittet til dig! Før du lægger alle dine penge på aktiemarkedet er der nemlig et par andre muligheder der bestemt heller ikke er dårlige.

  • Har du noget gæld? Af nedbringe eller helt afbetale lån er altid et sikkert skridt. Dine chancer for at få et afkast på dine penge er 100% nemlig svarende til renten – og det er endda efter skat. Et lån med 5% i rente svarer altså direkte til et afkast på 6.8% før skat – dog har man et rentefradrag som ikke er regnet ind her. Som en tommelfingerregel så siger man at gæld over 4% bør afvikles før man investerer.
  • Har du en nødopsparing? Måske er du typen der godt kan lide at have et lidt større sikkerhedsnet stående og hvis du får en stor sum penge så kan du bruge muligheden til også at øge denne opsparing inden gældsafvikling eller investering.
  • Kommende store indkøb? Hvis du allerede nu går med tanker om køb af noget større, bil eller ejendom fx indenfor de kommende par år, så anbefales det klart at lade pengene stå – også selvom de betyder at der skal betales negative renter. Et gift par der har 250.000 kr stående skal i skrivende stund betale negative renter på alt over 200.000 kr (100.000 kr for hvert CPR-nr). Dvs af de resterende 50.000 kr skal de betale 300 kr årligt i negative renter (-0,6%). Dette er endda fradragsberettiget! Det er altså en relativt billig forsikring for at have ens penge stående uden chance for tab.
  • Mærk på dig selv: Måske er du ikke typen der føler sig komfortabel med at investere en stor sum penge på engang, selvom det matematisk burde være det bedst – og så skal du selvfølgelig følge den strategi der giver dig bedst ro i maven.
  • Lav en blanding: Der er intet i vejen med at investere fx 100.000 kr på en gang og dele de resterende 150.000 kr udover flere måneder hvis det gør du føler dig mere sikker.
  • En uvildig rådgiver: Hvis det giver dig mere i ro i maven, så kan du altid opsøge en uvildig rådgiver til at rådgive dig om strategi, porteføljeopbygning og for at få inspiration til investeringsmuligheder der er tilpasset din risikoprofil. Lad være med at have denne snak med din bank da en bankrådgiver i bund og grund er en sælger og har bankens/sine egne interesser for øje og dermed er vedkommende ikke uvildig.

Her var i hvert fald nogle forskellige overvejelser man kan gøre sig inden man vælger at investere en større sum penge. Der er både for og imod, så det skal holdes op mod ens personlige risikoprofil og hvad der giver en mest ro i maven. Investering skal ikke føles som endnu et stresselement i ens hverdag.

// Mads

Skriv en kommentar