Sidste indlæg handlede om noget alle har brug for, men også et vigtigt område hvor forbruget hurtigt kan løbe løbsk, nemlig mad.
Næste punkt på listen er, endnu en ting der er essentielt – nemlig vores tag over hovedet.
Bolig kan være en svær ting at reducere prisen på, men der er alligevel forskellige ting man kan gøre. De fleste føler sig dog enten låst i deres realkreditlån eller den lejlighed de lejer. Boligmarkedet i de større byer er også stigende og noget nær umuligt, så man tør ikke tage chancen for at flytte.
Dette er kun forslag og er ikke på nogen måde en facitliste. Nogle af tingene jeg vil foreslå her er ikke mulige for alle, så tænk over om de er mulige at adoptere i dit liv.
Lej et værelse ud. Hvis man er ung kan det være den eneste måde man har råd til at bo i en lejlighed på, men hvis man er ældre og har økonomien til at sidde i en bolig alene, så kan det være en utrolig grænseoverskridende ting at gøre. Det kan dog gevaldigt skære ned i din boligudgift hvis du har en at dele udgiften med. Inden du lejer ud skal du dog undersøge de gældende love og retningslinjer hvis du bor i en lejet ejendom og måske ofre en smule penge på at få en advokat til at kigge en lejekontrakt (hvor du er udlejer) igennem.
Hvis du ikke har lyst til at have en fast roommate i dit hus/lejlighed, så kan det være en overvejelse at bruge AirBNB til at leje værelse ud på deltid. Vær dog opmærksom på at der snarest kommer lovændringer på dette område for at komme ulovlig indtægt til livs.
Overvej at nedgradere. Hvis du har mere plads end du har brug for, så kan det være en ide at overveje om det er på tide at skifte til en mindre bolig. Måske børnene er flyttet hjemmefra eller at i, som par, er gået fra hinanden. Der kan være mange årsager til at det kunne være en mulighed. Hvis du måske endda allerede har betalt en del af på din nuværende bolig så kan det også vise sig at du ender i en bolig som du allerede har betalt af med de pengene du får ud af din gamle.
Bliv handy. Det kan betale sig at lave lidt forebyggende arbejde på ens bolig. Hvis du sidder med en lejlighed, så er det ejendommens vicevært der står for reparationer af de mindre og ellers bliver der tilkaldt et firma hvis det er større ting. Hvis du sidder som ejer, så kan det være en god ide at dedikere et par timer om måneden på at udføre forebyggende arbejde og derfor gøre det mere usandsynligt at du ikke punge ud for store reparationer.
Omlæg lån. Hvis du sidder, som ejer, med et lån på din bolig, så tag kontakt til din bankrådgiver og hør hvordan mulighederne for at omlægge dit lån er. Alt efter hvordan renten har ændret sig eller hvor meget du har betalt ned så kan der være en ide i at lægge dit lån om. Brug dog lidt tid selv på at køre tallene igennem for at se hvordan det passer ind i din fremtid. Hvis der er planer om at fraflytte om nogle år, så ville det nok ikke kunne betale sig. Udover det kan der være store omkostninger forbundet med at lægge lånet om, så regn det hele med.
I denne forbindelse kan det også være en ide at høre fra flere forskellige banker. En bank er, som så meget andet, en forretning, så de skal også tænke på at tjene penge og bare fordi du har været fast kunde et sted i mange år, er det altså ikke en garanti for den bedste pris.
Hvis du både har boliglån og realkreditlån, så kan det være din bolig er steget så meget i værdi at du kan lægge det hele om til realkreditlån, som kun kan udgøres 80% af boligens værdi. Du vil derfor kunne sidde til en lavere rente, så det er værd at undersøge om der er noget spare på denne måde. For at finde ud af dette kræver det at du får lavet en vurdering af din bolig.
Dette er som nævnt ikke en facitliste. Der er ingen garanti for at du vil kunne gøre brug af disse råd da bolig kan være en kringlet affære. Det billigste samlet set vil dog være en mindre lejebolig væk fra større byer, men det er selvfølgelig ikke alle der er interesseret/har mulighed for dette.
I næste indlæg vil vi gå igennem “de stille dræbere”, også kendt som de månedlige udgifter, men ikke helt længere måske kan huske. Der kan være mange penge at spare på de ting der bare er sat på autopilot!