Mit FIRE-tal – Her kan jeg gå på tidlig pension

Det har længe været et mål for mig at beregne mit FIRE-tal (Financial independence Retire Early). Det har dog taget sin tid at komme i gang, både fordi det er en svær størrelse at estimere, men også fordi jeg har været i tvivl om hvordan jeg i praksis ville gøre.

I 2012 beskrev Mr. Money Mustache “The Shockingly Simple Math Behind Early Retirement“, hvilket beskrev hvordan man kunne opnå FIRE i løbet af bare 10 år.

Skattesystemet og fradrag i Danmark er ikke særlig gunstige i forhold til dette – på nogen måder – da vi har en høj beskatning på aktieindkomst. Dit personfradrag kan heller ikke bruges på aktieindkomst.

Personligt har jeg altid kun haft jobs jeg er glad for og i ferier har jeg altid glædt mig til at komme tilbage. Så jeg er kommet frem til at det såkaldte “BaristaFIRE” nok er mest min kop the. Det er i min optik to meget store fordele ved denne vej:

  • Det er hurtigere at opnå da din investerede formue ikke behøver være så stor.
  • Man beholder en hvis “normal” i sin hverdag ved at have et par forpligtelser.

Det svære var at regne ud hvad ens udgifter var om X antal år. Personligt er jeg gået udfra 12.500 kr om måneden, det er baseret på vores nuværende udgifter minus dem der kommer til at bortfalde indenfor den nærmeste årrække (udgifter til børnehave f.eks.). Det er baseret på 7000 kr om måneden til hus og diverse til det, der er lidt buffer indsat. 2.500 kr til mad og 3000 kr til diverse/sjov. Altså alt i alt 150.000 kr årligt. Når man kommer tættere på kan man selvfølgelig bedre estimere om det er tilstrækkeligt eller hvordan det ser ud.

Som nævnt tidligere så synes jeg ikke det giver mening, ikke at udnytte nogle af de fradrag man har i Danmark. Derfor tager mine beregninger udgangspunkt i at jeg tjener 50.000 kr årligt, skattefrit. Om det er via et deltidsjob, egen virksomhed, via hjemmesider, YouTube eller anden indkomst er ikke så vigtigt. Det bliver højst sandsynligvis en blanding.

Dvs. at der er 100.000 kr tilbage der skal dækkes via udtræk fra investeringer. Da min kone på ingen måder er interesseret i aktier så går jeg udfra at jeg ikke overskrider vores fælles progressionsgrænse (56.500 kr/person i 2021 = 113.000 kr fælles). Dvs at jeg kun skal betale 27% i aktieindkomstskat på de første 113.000 kr der trækkes ud. Efter skat er dette 82.490 kr.

Derudover er der også en skattefordel på aktiesparekontoen. Her betaler man kun 17% i skat på den del af investeringen jeg trækker ud herfra, i mit tilfælde vil det være 6% som jeg vil uddybe senere. Der vil, efter skat og med det nuværende loft på aktiesparekontoen altså være 5.094 kr fra aktiesparekontoen. Samlet har vi nu med 27% beskatning og ASK fået udbetalt 87.584 kr (82.490 + 5.094 kr). For at have de resterende penge udbetalt kommer vi over progressionsgrænsen, der skal altså betales 42% i aktieindkomstskat. Hvis vi trækker yderligere 22.250 kr ud, vil der efter de 42% skat være 12.905 kr tilbage. Samlet er der altså blevet udbetalt 82.490 + 5.094 + 12.905 kr = 100.489 kr og det vil kræve 113.000 + 6138 + 22.250 kr = 141.388 kr om året – jeg vil runde op til 142.000 kr for nemhedens skyld i senere beregninger.

De fleste har nok hørt om Trinity studiet – navngivet efter det universitet hvor studiet blev lavet. Studiet går i alt sin enkelthed ud på at beregne, via historisk data, chancen for at en portefølje med en bestemt sammensætning ville overleve i X antal år på baggrund af hvor mange % af porteføljen der blev hævet hvert år. En oversigt kan ses her:

Da jeg i dag er 35 år og sigter efter at have muligheden for at gå på tidlig pension når jeg er 50 – eller i hvert fald have sikkerhedsnettet til at gøre det. Jeg er heldig at have en rigtig god pensionsordning via arbejdsgiver, som man selvfølgelig også skal medregne. Derfor har jeg gået udfra at jeg godt kan bruge 6% som safe withdrawal rate da en portefølje af 50% aktier og 50% obligationer har en 100% succesrate for at overleve 15 år (dvs fra jeg er 50 til jeg er 65) – og hvis jeg skulle have mulighed for at trække mig tilbage 5 år før, altså som 45-årig, så har jeg 80% chance for succes, hvis jeg så endda kan skrue lidt ned for mit forbrug, så stiger raten til 94%. Odds som jeg umiddelbart har det fint med og som der kan justeres efter jo tættere man kommer.

Da jeg ved hvad jeg skal bruge årligt fra mine investeringer (142.000 kr) og mit forventede udtræk (6%) kan jeg regne ud hvor stor min portefølje bør være for at kunne opnå dette: 142.000 kr * (100%/6%) =2.63 million. Hvis jeg går udfra 5%, så stiger dette til 2,84 millioner. Mit FIRE-tal, i min forstand, med de antagelser jeg nu har gjort mig er altså 2,63 millioner og gerne lidt højere hvis jeg skal være helt sikker.

Excel har en indbygget funktion der hedder FV (Future Value / fremtidsværdi) som er en nem måde at regne værdien af en fremtidig investering ud på. Funktionen har syntaxen FV(rente;nper;ydelse;[nv]). Hvor rente = renten, nper = antal ydelser/indbetalinger, ydelse = indbetalingens større (skal angives med – foran) og [nv] ikke er et påkrævet felt, men det er ens startkapital (angives også med – foran). Jeg går udfra en årlig stigning på 7%.

Ved at lege lidt med =FV funktionen, så kan man komme frem til at 2,63 million kan opnåes i løbet af 10 år med månedlige indbetalinger på 14.500 kr og i løbet af 15 år med månedlige indbetalinger på 7.850 kr. Altså skal min månedlig investering være mellem 7.850 kr og 14.500 kr (i rene index, ikke pensionsopsparing) for at nå mit mål.

Denne portefølje har desuden en stor chance for at have bevaret værdien sådan at til den tid jeg rent faktisk når folkepensionsalderen, så vil den stadig være intakt til at forsøde tilværelsen.

Dette bygger selvfølgelig på en del antagelser, såsom vækst, personlige forhold grundet fradrag og at ens forbrug er som man forudser. Alt sammen noget der er svært at forudse, men det er meget rart at have fundet et ca tal at sigte mod. Så kan man altid justere lidt hvis det er påkrævet.

// Mads

20 kommentarer til “Mit FIRE-tal – Her kan jeg gå på tidlig pension”

  1. Hej Mads
    God artikel. Tak! Og jeg glæder mig til at læse mere på din blog.
    Som jeg ser det er der et par detaljer som skal justeres i din udregning og præmis.
    A: Vedr. beskatning af udbytte, hvor du benytter din kones fradrag. Du skal huske at beskatningen beregnes af det beløb du trækker ud –> Du kan altså ikke hæve 100.000 kr og så hæve skattebeløbet bagefter. Så skal du beregne skatten af de “137.000 kr” hvilket udløser 42% -skatten. Min beregning siger at for at have 100.000 kroner i hånden skal du hæve 143.810 kr. Mindre justering, men den bliver betydende hvis pengebehovet stiger.
    B: I din konklusion på dit udtræk, hvor du har valgt “6%” skal du huske at de penge du skal leve for også skal beskattes. For at have 150.000 kr “udbytte-penge” i hånden skal du (med samme beregning som A:) hæve: 230.017 kr … men de første 50k er måske fra jobindtægt?
    Med et par fin-justeringer er det bare at klø på med modellen!
    Og du har helt ret: DK er ikke optimeret til FIRE 😉

    Svar
    • Hej Jeppe, mange tak for dine kommentarer og tak fordi du synes det er interessant at følge med 🙂

      Du har da helt ret, jeg havde vist fået regnet mig baglæns på en måde man ikke kan. Sådan går det når man kører lidt servietmatematik. Dog tror jeg at med de 143.810 kr har du ignoreret aktiesparekontoen. Jeg har opdateret indlægget med en ny beregning, der dog er en smule lavere end din (højst sandsynligvis pga jeg har taget ASK med i denne omgang).

      Og ja, de resterende 50.000 vil enten komme fra et deltidsjob, egen virksomhed, reklamtindtægt eller anden passiv indkomst. Vi har også et firma som jeg ikke har valgt at tage med i beregningerne for hvem ved om det er solgt, meldt konkurs eller andet til den tid. Så dette er den sikre rolige vej og hvis der er en anden indkomst eller salg af virksomhed, så forkorter det enten vejen eller spæder til.

      Man drømmer sig dog efter nogle lidt mere gunstige forhold for private investorer 🙂

      Svar
  2. Så vidt jeg har kunnet læse mig til: Hvis du ikke har anden indkomst (er gået på pension) kan dit personfradrag modregnes den del af din aktieinkomst der overstiger proggrænsen…dvs ca 110 k til 27 pct og derefter 46700 kr til 0 pct…

    Svar
    • Hej Martin,

      Du har helt ret – men hvis man skal gå via den rute så kommer man, iflg. mine hurtige beregninger, til hurtigt at skulle bruge en væsentligt større investeret formue i forhold til bare at bruge ens personlige fradrag på arbejdsindtægt. Jeg ved godt at man så ikke 100% slipper at være afhængig af en indtægt, men den kan jo så bygges op på mange måder.

      Mvh

      Svar
  3. Nu skal man jo ikke betale SKAT af det man trækker ud, men af det overskud, man trækker ud.

    Hvis du har købt en aktie for 100.000 kr, og værdien er steget til 200.000, så skal du betale 27% af 100.000 kr, når du sælger aktien. Det vil sige, at du sælger for 200.000 kr, betaler 27.000 i skat, og har 173.000 kr i lommen.

    Jeg kan ikke helt gennemskue, om det er sådan, du regner, men hvis det ikke er, så er dine beregninger forkert, og giver et billede af en dårligere pensionsøkonomi end den virkelige.

    Svar
    • Hej Ole og tak for din kommentar, det kan meget vel være jeg har lavet en fejl eller to i beregningerne. Den måde det er beregnet ud fra er at ens oprindelige opsparing beholder en hvis størrelse, det vil sige at det man hiver ud altid vil være overskud og derfor altid skal beskattes. Altså hvor meget af en investeret formue kan jeg hive ud løbende, uden at formuen på lang sigt går i 0.

      Jeg har med vilje ikke gået ind i hvordan samspillet mellem pensionsudbetalinger og opsparet formue kommer til at blive efter jeg fylder 65 år og de to største årsager er højst sandsynligvis 1) jeg har tænkt så langt og 2) jeg tror det er virkelig besværligt at beregne. Så vidt jeg kan se så vil jeg, forudsat at mine tal holder stå med en formue af frie midler investeret på omkring 2,6M når jeg går på pension. Denne kan så enten trækkes langsomt ud eller hurtigere alt efter behov og hvordan det vil påvirke ens pensionsudbetalinger.

      Men jeg vil rigtig gerne høre dit forslag til hvor det er kæden hopper af, for så skal jeg da have beregnet på ny 🙂

      Mvh Mads

      Svar
  4. Du bruger Excel.

    Hvis du regner med at gå på pension om 15 år, du regner med at markedet forrenter dine investeringer med 7%, og du indbetaler 100 kr årligt, så vil du om 30 år have FV(7%,15;100) = 2.512 kr, og du vil have indbetalt 1.500 kr, og værditilskrevet 1.012 kr.

    Når du skal bruge 100 kr, så vil de alt andet lige være 60 kr, der kommer fra dine indbetalinger, og 40 kr, som er værditilvæksten.

    Dvs. du skal betale skat i dette eksempel af 40% af det, som du trækker ud. I dine eksempler, så skal du betale 27% i skat af 40% af det som du trækker ud. Dvs. du skal regne med, at du betaler ca. 10,8% af det som du trækker ud til forbrug.

    Du kan lave dette eksempel endnu mere kompliceret ved at beregne, hvor meget du forrenter formuen i pensionsperioden.

    Hvorom alt er. Med dine eksempler, så kommer du aldrig til at betaler mere end 15-20% af det du trækker ud i skat.

    Giver det mening?

    Svar
    • Hej igen og tak for uddybning, det giver fint mening ja, jeg har dog regnet det ud som at hvis man har et vist beløb investeret, uanset om det er indbetalinger eller værdistigninger – lad os sige det er 2,5M. Så er 6% som der skal hæves årligt 150.000 kr. De penge der hæves er altså hele tiden kun værdistigninger så man aldrig rører selve kerneformuen – burde man ikke regne det ud på den måde jeg har angivet i så fald?

      Mvh

      Svar
      • Hej Mads.
        Ift. Denne sætning du skriver ‘De penge der hæves er altså hele tiden kun værdistigninger så man aldrig rører selve kerneformuen”.

        Det er desværre ikke sådan. Med til din fordel muligvis.
        Køber man 10 aktier til 10kr der stiger til 20kr. Og man så sælger 3 styk. Så ville man sælge for 60kr og kun skulle betale skat af de 30kr som er gevinst.

        Når man sælger ud er det altid gennemsnitsskaffelseskursen plus Evt forhåbentligt gennemsnits gevinst. Det er kun gevinsten man skal herefter afregne med skat.

        Det betyder jo at du i princippet skal betale mindre i skat for at få dine 100.000 i skat på kontoen da mere gevinst bliver i markedet.

        Giver det mening?

        Svar
        • Hej Peter – ja det giver fin mening og det vidste jeg faktisk ikke. Jeg havde en ide om at der blev holdt styr på anskaffelseskurs mere detaljeret måske. Som du siger er det kun til min fordel jo. Det gør det noget nærd umuligt at beregne så udfra hvad jeg lige kan se.

          Tænker dog at I så fald så må man tage en føler på det jo tættere på man kommer og så lave en beregning på hvordan skat påvirker udbetalingerne på det konkrete tidspunkt. Så kan man jo se om det giver mening at trække stikket på det tidspunkt eller om der lige skal lidt mere til. Tak!

          Mvh

          Svar
  5. Spændende artikel og spændende kommentarspor. Endnu en krølle på halen ift Skat er, hvis man lagerbeskattes i stedet for realisationsbeskattes. Det gælder jo feks både ift ETFer og på ASK. Ved lagerbeskatning vil man svare skat hvert år, således at 1 mio. der stiger med 5% i gennemsnit vil medføre en beskatning af de 50.000 kr værditilvækst. Hvis man antager formuen skal bevares så vil man betale 27% af de 50.000 kr i Skat hvis på alm depot og 17% hvis på ASK. Udbytte er på samme måde. Det er som jeg ser det kun ved decideret aktiesalg at man kommer ind i den lavere effektive skat af sit udtræk.

    Pyha, det er sgu lidt komplekst at være præcis men så er det jo godt man ikke behøver det 🙂

    Svar
    • Hej Martin,

      Ja du har helt ret. Skattereglerne i Danmark ikke er ligefrem gunstigt indrettet mod FIRE. ETFer bør derfor primært holdes på ASK og pensionskonti. Så er der også en fornuftig ide i at lave en kapitalbeskattet børneopsparing med dem, men det kommer ikke rigtig en selv til gode.

      Når man kommer udover grænsen på ASK (pt 102.300 kr), så giver det bedst mening at tage en aktiefond såsom Sparindex, fremfor ETFer, netop pga. beskatningen.

      Det er nemlig ret komplekst. Tror også vejen frem er at lave et overslag og så når man kommer tættere på så sætter man så og beregner præcis hvor meget man har udbetalt efter skat og om man kan trække sig tilbage eller om det vil kræve lidt mere opsparing. Det er i hvert fald sådan jeg regner med at gøre, selvom det selvfølgelig ville være rart at have det regnet helt præcist ud på forhånd.

      Mvh

      Svar
      • Jeg ved nu ikke om vores danske samfund ikke er til fordel for fire folket. Ja, du skal betale aktieskat, men du skal ikke finansiere sundhed, læger, hospitaler, eller Uddannelse til dine børn.
        Jeg er sikker på, eller næsten sikker på, at den danske alle skal være lige model er til fordel for lavindkomst aktieudbyttelevende fire-mennesker.

        Svar

Skriv en kommentar