Få styr på din økonomi – dag 2

I første afsnit af denne serie definerede vi hvilke værdier vi har. Disse værdier er hvad definerer os, som mennesker og er de værdier vi lever efter i vores hverdag.

Ofte går vi dog på kompromis med vores værdier af den ene eller den anden årsag – og det er ofte det der starter en negativ spiral der giver økonomiske problemer, fremfor stabilitet.

Hvorfor gør man så det? Der er selvfølgelig flere årsager, men den største er nok at vi ikke har defineret mål for vores økonomi.

Ofte når der står penge på kontoen bliver de klattet væk, hvis man ikke har et erklæret mål for dem.

Folk der succesfulde på finansfronten har klare mål for deres pengebeholdning og de definerer deres mål udfra deres værdier. Disse mål er deres alfa-omega. Hvis de skal bruge penge, så er spørgsmålet altid: Bringer dette køb mig tættere på at opnå et af mine mål, hvis svaret er nej, så lader de være. Der er derfor ingen skam eller tvivl når de bruger penge, da de ved at det bringer dem tættere på noget de gerne vil opnå i livet.

Hvis du har lavet øvelsen fra sidste indlæg så har du allerede nedskrevet starten på dagens opgave. De værdier du fandt frem til i sidste opgave skal der nu defineres mål udfra.

For det første, så definer mål udfra dine grundværdier – ikke hvad du måske har af mål nu eller hvilke mål du burde have set udefra. Selvfølgelig kan mål du har sat dig for allerede sagtens være relevante i forhold til dine grundværdier – og så skal det selvfølgelig med.

For det andet, så tænk på hvordan fremtiden ser ud om 20 år for dine grundværdier. Hvis du f.eks. har skrevet “familiemenneske” som en af dine værdier, så kunne du måske tænke dig at have sparet nok op til at hjælpe med udbetalingen på en lejlighed til dine børn hvis de skal flytte hjemmefra for at studere.

Næste skridt er at skabe et konkret mål udfra fremtidsudsigten. I eksemplet ovenover kunne det være: Jeg vil have sparet 100.000 kr. op per barn som hjælp til udbetaling til lejlighed.

De mere konkrete skridt der skal til for at opnå ovenstående mål kigger vi på senere. Nu skal der først skrives 10 mål ned med 20 års fremtidsudsigt udfra værdierne fra dag 1.

Når det er gjort, så før det samme, bare hvor målet kun er 1 år ude i tiden.

Hvis vi følger eksemplet fra før, så ville det kunne hedde: Jeg vil have oprettet en børneopsparing og indbetalt 5.000 kr.

Nu hvor du har en masse nedskrevne mål så er det på tide at få lagt en plan for at opnå dem.

Læs med i næste indlæg.

5 kommentarer til “Få styr på din økonomi – dag 2”

Skriv en kommentar