8 genveje til at blive gældsfri – 1. Vær ærlig

Dette indlæg handler ikke om at de penge du bruger på at blive gældsfri hurtigere skal være ærligt tjent, jeg går udfra du ikke har tænkt dig at begå kriminalitet for det, sådan at de penge du sætter af er fortjente allerede.

Jeg vil gerne have du starter med at minde dig selv om at det er en flot rejse du er begyndt på og du skal være stolt af at ville afvikle gæld hurtigere så du og din familie kan nyde en mere sikker og glædelig fremtid.

En hver start kan være svær. Det svære her opstår i at når du begynder at lave ændringer i dine forbrugsvaner, så er det eneste dine nærmeste vil føle og opleve, det er begræsninger. Så realiteten er at du oftest vil tænke nogle negative tanker a la:

  • Du føler skam eller skyld over at bruge mindre på gaver, eller måske have fravalgt dem fuldstændig.
  • Du får det dårligt over at skulle sige nej til din samlever, børn eller lign ofte.
  • Du skammer dig over din bil/hus/tøj/andet.
  • Du er bange for ikke at have et bestemt “image” foran familie/venner som du måske før har haft.

Listen kan fortsættes i det uendelige og du kan sikkert selv finde på et par scenarier.

Hvordan ville du have det med at være ærlig overfor dine venner og familie om dit store valg og ikke prøve at gemme det og opretholde en facade?

Hvad hvis de kunne forstå din beslutning og måske yde moralsk støtte? Måske endda komme med gode råd selv hvis de også har haft en lignende beslutning i deres liv og selv har gemt den væk.

Deres accept af dine valg vil gøre det lettere for dig selv at overholde det. Både fordi du bliver støttet i din beslutning, men også fordi at når man fortæller andre om ens planer er man pludselig committed på en anden måde end hvis man bare holder det for sig selv.

Så dagens vise ord: “Fortæl din familie og dine venner om din rejse mod at blive gældsfri, dine mål og din begrundelse”.

Skriv en kommentar