Herunder følger så vores budget. Budget er en vigtig parameter i forhold til at opnå dine økonomiske mål. Der er forskellige måder at lave et budget på, man kan, som jeg har gjort have de faste kategorier sat ind og så være mere lempelig i forhold til variable udgifter. Eller man kan gøre det meget stringent og give hver en krone man tjener et ‘job’, hvad enten dette er husleje, tøj, mad eller opsparing osv. Personligt har vi små børn, så vi har valgt at gøre det mere lempeligt, for de variable udgifter er nogle gange svære at budgettere med – specielt ting som tøj fx. Overordnet set så skal dit budget skal bestå af to overordnede kategorier:
- Din indkomst
- Dine udgifter
Det nemmeste er at bruge din indkomst efter skat – altså de penge, du har til rådighed på din konto.
Udgifterne udgør naturligvis det meste af ens budget, da de fleste typisk kun har en form for indkomst (deres løn), men har mange forskellige udgifter. Jeg har sat dem ind i 3 kategorier:
- Essentielle, som du ikke kan komme udenom (f.eks. Bolig, mad, forsikring osv.)
- “Need to have“, ting der godt kunne spares væk i alleryderste tilfælde, men som man gerne vil beholde (f.eks. tlf-abonnementer, nogle former for forsikringer, bil osv)
- “Nice to have“, ting man har tilvalgt pga den service eller den luksus de tilbyder, men som ikke er essentielt (fitness, streaming, osv.)
Skelnen mellem “need to have” og “nice to have” er ret vigtig, da den ene let kan skæres ud af dit budget og øge din opsparingsrate, mens den anden er svær at gå på kompromis med, fx. et telefon abonnement. - En fjerde kategori vi ikke personligt budgetter med (længere) er opsparing til uforudsete udgifter. Det er altid en god ide at have en buffer til uforudsete udgifter. Hvor stor den skal være skal tage udgangspunkter i ens personlige situation. Fx vil en familie på 4 med 2 biler og eget hus kræve en større buffer end en enlig studerende der bor på i en lejet lejlighed.
Det kan være en god ide at opdele alt i månedlige udgifter; for eksempel ved jeg at mange af vores regninger betales enten kvartalsvis (forbrug) eller årligt (forsikringer) – det sparer man typisk lidt ved i form af gebyrer. Vi har oprettet en budgetkonto og overfører så hver måned hvad der svarer til en 1/12 af den årlige udgift. På den måde så er der altid penge på budgetkontoen til at dække betalingerne. Nogle måneder vil der så stå mere, men det er kun fordi de trækkes senere på året.
Hvis man er til den forsigtige side kan du forhøje den månedlige indbetaling på variable udgifter, sådan at der er en ekstra buffer i tilfælde af det fx har været en kold vinter (= højere varmeregning).
Min kone og jeg kombinerer vores økonomi. Nedenfor finder du vores budget med alle vores relevante månedlige udgifter og indtægter:
| DKK | |
|---|---|
| INDKOMST | |
| Indkomst efter skat | 55.000 |
| UDGIFTER | 26.215,67 |
| Essentielle | |
| Realkredit | 7266 |
| Boliglån | 4600 |
| Ejendomsskat | 560 |
| Husforsikring | 8000 |
| Elektricitet | 1500 |
| Vand | 150 |
| Spildevand | 467 |
| Fjernvarme | 1430 |
| Grundejerforening | 110 |
| Renovation | 300 |
| Skole og Børnehave | 3580 |
| Mad | 3800 |
| Need to have | |
| Bilforsikring | 490 |
| Vægtafgift | 267 |
| Indboforsikring | 1560 |
| Medielicens | 113 |
| Tlf. abonnementer | 317 |
| Internet (firmabetalt) | 0 |
| Nice to have | |
| A-kasser | 985 |
| Sygesikring Danmark | 127 |
| Fitness | 159 |
| Streaming (Spotify + HBO) | 198 |
| OPSPARING | |
| Teoretisk opsparing | 28.784,33 |
Som det kan ses, så er vores opsparingsrate teoretisk lidt over 52% om måneden baseret på budgettet. Der er dog et par ting, der ikke afspejles i budgettet:
- Vi har to børn der selvfølgelig har deres udgifter i form af tøj, underholdning osv. som ikke er inkluderet i budgettet, så stringent behøver vi ikke være.
- Indkomst er udelukkende baseret på lønindkomst og børnepenge. Håber selvfølgelig at kunne føje flere indkomstkilder til løbende (såsom bloggen her der giver lidt småpenge), men pt er det kun de største indkomstkilder vi har sat ind.
- Man kan sagtens tilføje flere kategorier i budgettet såsom, take-away, restaurantbesøg, vedligeholdelse og mange andre ting. Det har vi valgt ikke at gøre for vi ved vi ikke holder os til den slags alligevel. Hvis vi har lyst til at spise ude, så skal det ikke “bestemmes” at vi ikke skal gøre det igen fordi vi allerede har gjort det 1 gang tidligere på måneden fx. Vi er generelt fornuftige, så det ville ikke fungere for os.
Grundet disse ting er det også umuligt at forudsige en præcis opsparingsrate, så dette er mere et overordnet overblik fremfor den hellige gral – hvis du gerne vil have præcist overblik måned for måned, så kan jeg anbefale at læse de månedsopdateringer jeg skriver.