Få styr på din økonomi – dag 17 – Bilen

I dagens Danmark er det ikke uvant at have en bil, især ikke hvis man bor udenfor storbyerne. Så snart man kommer lidt op i alderen, bliver det en større nødvendighed da familie og job der måske ikke er i cykelafstand pludselig presser sig på. Måske bliver man endda nødt til at have to biler.

De fleste af os ved godt at en bil ikke er en god investering. Der er et stort fald i værdien, der er udgifter til service, brændstof, reparationer hvis den bryder ned. Vi investerer også tid i at komme frem og tilbage, sidde fast i trafikken. Ofte tænker vi ikke over det og hælder bare penge i.

Det mest åbenlyse ville jo selvfølgelig være at skifte til en billigere bil, både i vægtafgift og samlet pris, hvis man har et lån der er for stort. Der er dog et større tab involveret i at sælge sin bil og købe nyt, så der er flere overvejelser at gøre sig. Som tidligere skrevet har vi også kigget på at man kan se om man kan få en billigere bilforsikring,

Dog er der flere ting man kan gøre med sin bil for at spare penge i det lange løb. Man bruger den jo det man bruger den, så at øge sin brændstofseffektivitet er der hvor man kan spare mest, men der er også andre ting man kan gøre, så læs med.

Der forsvinder f.eks. utrolig meget energi når man bremser. Derfor er det en fordel at lade bilen trille hen mod steder hvor du skal stoppe, f.eks. rødt lys, i stedet for bare at speede up og så bremse ned. Det der virkelig ødelægger ens brændstoføkonomi er at gasse op og bremse ned meget. Man kan med fordel derfor vælge ruter hvor der er færrest mulige stop. Med de rigtige teknikker, så er det muligt at strække ens brændstof 10-20% længere. Henover et år løber det op. Hvis man skal ud og kigge efter
bil, så køb en bil med den korrekte brændstoftype til dit forbrug. Hvis du skal pendle langt dagligt er det altså en dieselbil du skal have fat i.

Lad være med at køre for stærkt. Det siger sig selv, men giver både mening i forhold til ikke at få en bøde selvfølgelig, men en god tommelfinger regel at for hver 10 km/t over 90 km/t mister du omkring 7% brændstofseffektivitet (dette varierer dog i forhold til bil, alder på bil og brændstoftype). Hvis man kigger på et dataark for en given bil, så er det altid forbruget opgivet ved “landevejskørsel (80-90 km/t) der er det højeste. Så hvis du vil spare penge så sæt lidt ekstra tid af til køreturen og hold dig i inderbanen. At nøjes med 110 km/t i stedet for 130 f.eks. giver så ca. 15% bedre effektivitet.

Den lidt mere tekniske er at rengøre ens luftfilter. Det kan øge ens effektivitet med 5-8%. Alt efter bil kan det være let eller svært dog. Nyere biler har mere kompakte motorer og det kan være sværere at gøre selv. Jeg vil derfor foreslå at finde en YouTube video af noget basal vedligeholdelse af ens bil og se om det er noget man har mod på. For mange biler er det noget der kan klares på 20-30 minutter med lidt træning.

Gør en vane ud af at pumpe dine dæk på til producentens anvisninger. Når du åbner førerdøren er der typisk et klistermærke langs kanten på falsen. Dette angiver de korrekte dæktryk. Langt de fleste tankstationer, hvis ikke alle, har mulighed for at pumpe dæk op. Så når du er inde og tanke så kontroller dit dæktryk en gang om måneden. For hver 2 PSI du er under det anbefalede dæktryk kan du miste 1% brændstofseffektivitet.
De fleste kender sikkert godt følelsen af at cykle på en cykel hvor dækkene er lidt flade og hvor nemmere det er når de er blevet pumpet op. Det er det samme princip for din bil.

Tøm bilen for unødig vægt. Det giver sig selv at jo tungere din bil er, jo mere skal motoren trække og jo mere brændstof bruger den. Så hvis det er muligt, så pak så let som muligt og hold din bil ren for unødigvendigheder.

Udnyt bilens auto start/stop. Hvis du ikke ved hvad det er så er det når din motor slukker ned når du holder stille og er koblet ud. De fleste biler har det efterhånden og det kan altså løbe op henover et år. Hvis din bil ikke har det, så sluk motoren når du holder stille i længere perioder. Hvis din bil holder stille i længere end 30 sekunder, så er der penge at spare.

Hold øje med brændstofpriserne. Hvis du kører forbi en tankstation hvor det er billigt, så fyld bilen op selvom det måske kun er en kvart tank. Lad være med at fyld bilen op lige omkring myldretid da tankstationerne ofte sætter priserne op i de tidsrum. Der findes også apps der kan hentes hvor du hurtigt kan få overblik over priser på brændstof i nærheden af dig.

Overvej at udleje din bil. Der findes mange tjenester efterhånden hvor du kan tjene lidt ekstra. Den største i Danmark er nok GoMore hvor du både kan sælge et lift og du også udleje din bil i en periode.

Alle disse tips er meget nemme at klare og det eneste det kræver er sådan set bare at du holder lidt bedre øje med din bil og din kørsel og så kan det alligevel løbe meget op henover et år. Hvis du får forøget din effektivitet med 10-20% ved at følge nogle af disse tips, så er der for de fleste mennesker flere tusindvis af kroner at spare.

Skriv en kommentar