Sidste gang undersøgte vi hvordan vi kunne spare penge på vores bil. Nu vil vi kigge på noget essentielt i vores hverdag, nemlig mad.
Mad er en kilde til et stort forbrug for mange. Alle skal have mad og hvis man ikke holder øje med det ens forbrug kan det nogle gange godt være langt større end man egentlig regner med. Take-away her og take-away der og måske ud at spise med nogle venner. En tur eller tre på café for at mødes med veninden man ikke har set længe. Hvis man hurtigt kigger over ens forbrug henover en måned burde det være let at finde steder at spare.
Spis mindre ude og lav mere mad derhjemme. Den første er let. Hvis du ofte henter pizza til aftensmad eller tager ud at spiser så vil ens forbrug være højt. Det er meget billigere at lave mad selv. Et personligt trick er at sørge for at have nogle ting derhjemme der er nemme og hurtige at lave så man altid har den mulighed. I mit tilfælde er det pastaretter bestående af tørvarer og nogle ting fra frost.
Lær at lave mad. Hvis du ikke ved hvordan man laver mad, så kan det være en utrolig god hobby at have. Både fordi der er penge at spare, men samtidig så er det også utrolig givende at kunne servere noget man selv har lavet fra bunden.
Start med nogle simple opskrifter, der findes mange gode kogebøger med grundopskrifter. Der burde også nemt kunne findes mange brugt på DBA eller andre brugthandelssider.
Lav store portioner. Hvis du laver dobbelt portion har du typisk til en frokost dagen efter eller til aftensmad to dage i træk. Nogen vil måske synes det er lidt kedeligt at spise det samme to dage i træk, men det er en mindre pris at betale og det er noget man må gøre op med sig selv. Der er nemlig mange penge at spare ved det. For det første så sparer man en del tid på ikke at skulle stå i køkkenet inden, dette kan evt. bruges sammen med familie eller til at arbejde på et andet projekt/hobby. For det andet, så er der mange fødevarer hvor en opskrift kun kræver f.eks. 200 gram, men varen findes kun i 400 grams pakninger. Du bruger derfor hele produktet og slipper for madspild. Nogle ting kan også bruges på andre måder og/eller i flere retter. Du kan f.eks. lave spaghetti bolognese en dag og så dagen efter bruge resten af kødsovsen i mexikanske pandekager.
Køb en (større) fryser. Hvis du har en fryser så har du mulighed for at fryse nogle rester ned. Det er oftest billigere at købe stort ind og du kan derfor fryse den halvdel du ikke får brugt ned og tø op en anden gang. Med kød er der ofte mange penge at spare på denne måde, men andre ting som grøntsager, smør bl.a. kan også fryses. Så køb stort ind eller køb meget på tilbud og så opbevar det på frost.
Mange retter egner sig også til nedfrysning og kan så tøes op og varmes senere på en travl aften, lasagne f.eks.
Lav en madklub. Hvis du har nogle gode venner, så prøv at hør om de vil være interesseret i at lave fællesmiddage. Det er både hyggeligt, du får set dine venner oftere og det er typisk billigere at lave mad til flere mennesker. Jeg vil også våge at påstå at minderne man får fra sådanne aftener vil trumfe diverse minder fra restaurantbesøg på den lange bane.