Min rejse mod finansiel uafhængighed #12: Oktober opdatering

Som så ofte når jeg starter disse her så er der travlt og denne opdatering er ikke nogen undtagelse. Den opmærksomme læser ville nok kunne se at jeg ikke har lavet en opdatering for September.

Sagen er at jeg har startet nyt arbejde så der har været meget travlt. Heldigvis har det også betydet en væsentligt lønopgang, så det skulle jo gerne betyde en ‘lettere’ vej til FIRE.

Samtidig er vi i gang med at undersøge et muligt køb af et andet firma. Der er ikke mange detaljer man kan dele pt, men jeg kan sige at det er et ret kendt ‘brand’ i hvert fald i vores målgruppe. Banken har sagt det lyder spændende, men skal selvfølgelig lige se nærmere på regnskaber osv og så skal vi lige have aftalt en masse detaljer, men det kunne blive rigtig spændende! Det har også længe været en vej vi mere aktivt undersøge (FIRE gennem firma fremfor opsparing).

Derudover vil det bive en kort rapport den her gang, der er lidt for mange andre projekter så dette er sat lidt på vågeblus :-).

Hvordan så finanserne ud i oktober?

Vores nettoformue tog et indhug i august, hvilket var forventet, så derfor er der fokus tilbage på en stabil opsparing i denne måned. I september og oktober blev der hhv. opsparet 33% og 34%.

Vores totale networth steg et pænt stykke igen fra 766.000 DKK til 819.000 DKK, en stigning på 6,9%, dette skyldes blandt andet afbetaling af lån og kontant opsparing. Derfor er øgningen i formuen ÅTD også steget, i alt fra 70,6% i forhold til årets start. Oven på det nye arbejde, så er jeg spændt på hvor langt vi kan presse den her til sidst.

Aktierne havde en ret kedelig periode og steg kun 0,9% i perioden. År til dato er vi på 11.9% i afkast, ganske tilfreds. Pensionsafkast var rigtig flot med 3.6% i perioden og samlet 25,5% i år! Jeg burde bare have kopieret deres strategi, men sådan kan man altid være bagklog.

Det var det for denne lidt kortere udgave af det hele.

Som altid så skal du være velkommen til at stille spørgsmål eller smide nogle opmuntrende ord i kommentarerfeltet.

Tak fordi du læste og tak fordi du følger med.

// Mads

Skriv en kommentar