Min rejse mod finansiel uafhængighed #19: Februar 2024 opdatering

Månen har bevæget sig en tur rundt om jorden (ja ja, plus nogle dage) og det er tid til at kigge tilbage på februar måned. Hvis du ikke har læst tidligere opdateringer, så kan en oversigt findes her.

Februar bød på nogle fede højdepunkter, blandt andet en rejse til USA, godt nok i arbejdsregi, men hvor jeg havde nogle dage inden som turist, jeg fik blandt andet besøgt NASA’s Kennedy Space Center, rørt ved et stykke af månen og set rumfærgen Atlantis og mange andre ekstremt fede (og meget nørdede ting). Hvis man nogensinde er i området omkring Orlando, Florida, så er det helt sikkert en ting man burde prioritere at få set!

Turen var der dog lagt til side til inden, så den har ikke påvirket opsparingsraten for februar måned i en synderlig grad, udover at mad selvfølgelig blev spist ude mens jeg var afsted fremfor at kunne blive lavet hjemme, men det var en minimal merpris synes jeg.

Februars tal ser således her ud:

💰 Indtægter:kr 32.022,00
💼 Lønkr 31.665,00
💻 Sidehustleskr 0,00
🏦 Udbyttekr 357,00
❓ Andetkr 0,00
💸 Udgifterkr 22.993,00
📒 Opsparetkr 9.029,00
📈 Heraf investeretkr 4.417,00
Figur 1: Indkomstoversigt

Hvis man har fulgt med lidt tid så ved man der ofte dukker indtægt op under “andet”, typisk diæter i forbindelse med arbejdet eller tilskud fra min ekskone til vores realkredit. I denne måned har der dog desværre ikke været noget at skrive der, grundet jeg ikke har modtaget et tilskud og at vores system for afregning af diæter ikke har været opdateret til 2024 satserne, så jeg har først kunne sende min afregning ind i slut februar og der går 10 hverdage for at behandle dem (yay corporate). Min samlede indkomst har derfor været 32.022 kr efter skat.

Jeg holdte mit budget ret fornuftigt på trods af rejse, hvilket gør at der er blevet opsparet 9.029 kr i alt i februar, fordelt både på realkredit, sinking funds og investering. Det investerede beløb udgjorde i alt 4.417 kr.

Baseret på ovenstående så lander min opsparingsrate for februar på 28%. En smule lavere end målet på de 32%, men stadig ganske pænt når man tænker på der ikke er kommet det “andet” ind der plejer. Jeg bor også stadig i vores fælles hus mens det er til salg, noget dyrere end hvad jeg ellers havde valgt at bosætte mig i.

Opsparingsraten er visualiseret på grafen herunder.  Den blå linje er opsparingsraten, den orange linje er målet for året (32% i 2024, 35% i 2023) og den stiplede linje er gennemsnittet af opsparingsraten for de seneste 12 måneder.

Figur 2: Opsparingsrate

Med de opsparede midler fra måneden + udviklingen i markedet så lander jeg på en netto formue på 1.445.500 kr, fordelt på følgende måde:

Figur 3: Netto formue

Som man kan se har det gået ret hurtigt op igen de første par måneder i 2024, så det er skønt at se! Pensionen steg med 2,78% og aktierne steg med 2,23% (begge tal er tidsvægtet, hvilket ikke ignorerer indbetalinger).

Dette gør at netto formuen er steget 1,9% i forhold til måneden før og 6,3% i forhold til starten af året. Jeg håber på jeg kan komme ret tæt på “all time high” inden udgangen af 2024, det kræver både en del held i markedet og at holde sig til budgettet dog for at opnå dette.

En krone ad gangen

Hvis man har læst mit indlæg omkring mine mål for 2024, så var der et mål om at være mere produktiv på bloggen her. De gode takter fortsatte i februar hvor der er lavet 2 indlæg.

På YouTube fik jeg også lavet 2 videoer, hvilket er under målet om min. 3:

Bloggen tjente 11,78 kr i februar, så der er langt op til de reelle driftsomkostninger.

Jeg håber du nød at læse med. Smid gerne en kommentar omkring din egen opsparingsrate, afkast eller andre tanker.

Skriv en kommentar