De gode tendenser der har været i 2024 fortsatte i marts, hvilket jo selvfølgelig gør mig utroligt glad. Selve måneden har ikke budt på de store højdepunkter da der har været et stort arbejdspres grundet mange deadlines lå tæt på store projekter. Sådan er branchen nogle gange når der skal besvares udbud og lignende, koblet med kvartalsafslutning (arbejder for et amerikansk børsnoteret firma), så ramte jeg nok den højeste spidsbelastning jeg har prøvet i de snart 3 år jeg har arbejdet her.
Det gik selvfølgelig alt sammen, men jeg kan også se at forbruget har været meget lavt og nærmest kun dagligvarer (og lidt til fødselsdag/gaver da den ene knægt har haft fødselsdag, men gaver har deres egen sinking fund).
Jeg har også modtaget min bonus for Q4 2023 + fået udbetalt noget ubrugt ferie, så det var en ret bombastisk lønseddel der ramte e-Boks. Derudover har jeg også fået udbetalt de manglende diæter fra januar+februar. Det ser således ud:
💰 Indtægter: | kr 79.382,00 |
💼 Løn | kr 74.641,00 |
💻 Sidehustles | kr 0,00 |
🏦 Udbytte | kr 376,00 |
❓ Andet | kr 4.365,00 |
💸 Udgifter | kr 23.616,00 |
📒 Opsparet | kr 55.766,00 |
📈 Heraf investeret | kr 51.154,00 |
Når man hurtigt kigger på tabellen så hopper indtægten jo nok i øjnene, og det er endda efter skat. Min indkomst for marts måned var også lidt en “perfect storm”, jeg fik både udbetalt min løn, bonus for Q4 ’23, noget ubrugt ferie og så fik jeg alle diæterne for januar + februar hvor jeg har været en del ude. Det svarer jo samlet ca til 2,5 månedsløn, vel og mærke efter skat.
Så det gjorde at min samlede udbetaling for marts måned var 79.382 kr. Da jeg også holdt mig lidt under mit budget, så blev der samlet opsparet 55.766 kr og af dem blev der overført 51.154 kr til investeringskontoen.
Det giver en opsparingsrate på 70%, hvilket er blandt det højeste jeg nogensinde har formået og selvfølgelig væsentligt over målet på 32%. Opsparingsraten er visualiseret på grafen herunder. Den blå linje er opsparingsraten over de seneste 12 måneder, den orange linje er målet for året (32% i 2024, 35% i 2023) og den stiplede linje er gennemsnittet af opsparingsraten for de seneste 12 måneder, som nu ligger på 39%.
Som jeg nævnte så er opsparingsraten for marts måned en af de højeste jeg har formået, så jeg synes en lille tabel over det samlede billede kunne være lidt sjov at kigge på:
Det her er altså en oversigt over de samlede opsparingsrater siden jeg startede med at tracke, så altså maj 2020, så vi nærmer os 4 års datasæt. Der har kun været 2 måneder hvor det har været ret skidt (5% eller under), der har aldrig været nogen måneder med negativ opsparingsrate (altså hvor udgifter overstiger indtæger). Der har været rigtig mange neutrale/gode måneder generelt (hvid eller grøn). Og så er der den eksklusive klub70 hvor marts måned kommer i, som nu er 4. gang på 4 år det er sket at jeg har en opsparingsrate på 70% eller derover.
Med de opsparede midler fra måneden + udviklingen i markedet så lander jeg på en formue på 1.540.00 kr, fordelt på følgende måde:
Der er ikke så meget at sige andet end at trenden fortsætter og kursen mod nyt all time high kan anes. Selve formuen steg 6,4% i forhold til februar og er samlet steget 13,3% ÅTD.
Aktierne havde et afkast på 5,5% i marts og dertil kommer der udbytte. Det tidsvægtede afkast for porteføljen for marts var 24%. Tidsvægtet afkast tager også indskud med, og da jeg indskød ret meget kapital i marts er dette tal selvfølgelig meget højt. Ligeledes var det tidsvægtede afkast for pensionen 6,76%.
En krone ad gangen
Hvis man har læst mit indlæg omkring mine mål for 2024, så var der et mål om at være mere produktiv på bloggen her. Der har været ret travlt med så meget andet, men det er stadig blevet til 2 indlæg:
- Min rejse mod finansiel uafhængighed #19: Februar 2024 opdatering
- Indlægget du læser nu her.
På YouTube fik jeg kun lavet 1 video, hvilket er under målet om min. 3:
Bloggen tjente 13,29 kr i marts, så der er langt op til de reelle driftsomkostninger.
Tak fordi du læser og, du skal være velkommen til at smide en kommentar omkring din egen opsparingsrate, afkast eller andre tanker herunder.
Har du famile (børn) eller planer om det?
Jeg spørger fordi jeg tænker det kan påvirke dit omkostningsniveau væsentlig i opadgående retning (taler af erfaring) og dermed også tidshorisont for finansiel uafhængighed.
Vh Peter
Hej Peter,
Ja jeg har 3 børn, blev skilt fra min ekskone i 2023, så jeg har lidt udgifter til børnebidrag på den ene og de to andre deler deres betaling til privatskole. Du kan se mit budget her: https://enkroneadgangen.dk/budget/
Mvh
Hvad er grunden til at tælle friværdi med? Er det fordi du regner med at sælge bolig, når du bliver ældre? Eller handler det om at få penge til rådighed via en slags nedsparingslån i banken?
Mvh Martin
Hej Martin,
I starten var det netop fordi planen var at sælge bolig når man blev ældre så det blev inkluderet fra start af den årsag. Friværdien er sat semikonservativt baseret på en vurdering fra banken, så det er ikke et tilfældigt højt tal jeg bare har fundet på. Nu da jeg efterhånden nærmer mig 4 års tracking, så har jeg bare valgt at følge den samme metode da det er nemmest.