Spar penge og find mere luft i hverdagen og økonomien. Mange ting kan klares nemt og med meget små justeringer i hverdagen. Sådan her kommer du nemt i gang.
Spar penge og få råd til mere af det du gerne vil
Husleje, bil, mad, forsikringer og så videre spiser alt sammen en stor del af din indtægt. Det kan være svært at få pengene til at slå til sidst på måneden – især hvis der også gerne skulle være råd til sjov og ikke bare regninger.
At spare penge behøver ikke nødvendigvis være trist eller kedeligt og kan oftest klares med små ændringer i din hverdag uden du tænker alt for meget over det. Her har jeg samlet over 117 forskellige sparetips, som kan gøre din økonomi meget sundere.
Generelle råd
- Lev lidt strammere end hvad din indkomst tillader.
- Hvis du får en lønforhøjelse, så sæt med det samme en automatisk overførsel op på differencen og fortsæt med at leve på den ‘samme løn’.
- Hvis du skal have repareret noget, så brug altid google eller find en video på YouTube af samme problem. Ofte kan det klares selv og billigt uden risiko.
- Undgå at blive afhængig af noget (cigaretter, alcohol, sukker, m.m…)
- Sammenlign altid priser på tværs af butikker og websites.
- Køb kun ting kontant (undtagelsen er ejendom eller andre meget specifikke tilfælde).
- Brug ‘gratis’ muligheder som dit lokale bibliotek oftere.
- Brug en side som findforsikring.dk ofte til at hele tiden finde et godt tilbud på dine forsikringer.
- I samme ombæring så gennemgå dine forsikringer om du måske er overforsikret, sådan at du ikke betaler unødvendigt meget i forsikringspræmie.
– dette kan typisk være rejseforsikring eller andet man ikke bruger så ofte. - Sammenligningstjenester kan også bruges på mange andre ting såsom lån og meget andet.
- Så vidt muligt er det kun ejendom du sætter dig i gæld for at købe.
- At kontrollere hvor mange penge du bruger er lettere end at kontrollere hvor mange penge du tjener.
- Køb kvalitet i starten i stedet for bras 3-4 gange årligt. På den måde græder du kun over det én gang.
- Leg “fattiglegen” – af og til prøv at se hvor længe du kan klare dig uden at bruge en eneste krone.
- Få fat i en sparebøsse så du kan spare alle dine småmønter op. Små beløb løber hurtigt op.
- Altid gennemgå dine kvittering.
- Stop med at ryge, bruge snus og lign.
- Basale ting som at børste tænder, brug tandtråd, spis sundt, hold dig i form og hold stress nede vil spare dig for meget i fremtiden.
- Klip dig selv – nok nemmest hvis man er mand og bare trimmer det helt kort.
- Husk på dine forældres hus, livsstil osv er opbygget over mange år, så det er OK at starte ud med mindre.
- Start en pensionsopsparing tidligt. Det kan virke som noget der er langt væk, men jo tidligere du starter, jo mere vil du have senere i livet.
- Brug tid på at sætte dig ind i din forskudsopgørelse og de fradrag du kan få, det kan være mange penge årligt.
- Stop med at tænke på “FOMO” (fear of missing out).
- Overvej om gratis udgaven af en service ikke er god nok (Spotify free vs Spotify Premium, ViaFree etc).
- Følg med på bloggen her 😉
- Lad være med at købe ting du ikke rent faktisk har brug for. Du har IKKE brug for det sjette par sko, du har IKKE brug for et 60” TV osv.
- Gør det til en konkurrence med dig selv eller din partner om at spare mest muligt. For nogen er konkurrencegenet vejen frem.
- Hvis du har lån, så betal det med den højeste rente af først.
- Prøv altid at prutte om prisen, specielt på større ting. Det er 95% sikkert altid muligt at få et nedslag.
- Gebyrer i banken kan variere meget, så overvej at skifte bank – det er specielt vigtigt hvis du er ude at skulle stifte et lån for fx at købe hus. Hør alle de banker du kan overskue for at få det bedste tilbud.
- Undgå at modtage fakturaer via posten, det koster ofte ekstra.
- Tjek din lønseddel, specielt hvis du er timelønnet. I værste tilfælde kan du få mindre udbetalt end du er berettiget til.
- Brug så vidt muligt kun penge du har og køb aldrig på kredit / afbetaling.
- Hvis du er studerende, så benyt dig af diverse studierabatter.
- Opsig abonnementer du ikke bruger (fitness f.eks.).
- Meld dig ud af folkekirken og spar 1% i skat om året.
Budget
- Læg et (realistisk) budget.
- Brug en budgetkonto og overfør faste beløb til at dække dine regninger.
- Automatiser alle regninger via f.eks. betalingsservice så du undgår rykkere.
- Gennemgå dine kvitteringer eller brug en app som Spiir til præcis at kortlægge hvilke kategorier dine penge bliver brugt på.
- Betal altid dine ting til tiden og undgå rykkergebyrer/renter.
- Hav en nødopsparing til at dække de pludselig udgifter så dyrere løsninger ikke skal tages i brug.
- Dobbelttjek tilbagevendende omkostninger (såsom den månedlige telefonregning), om der ikke findes en billigere løsning.
- Lav en automatisk overførsel som det første hver gang du får løn som er til en opsparing – dit fremtidige jeg vil takke dig.
- Læg 5% oven i beløbet du overfører til din budgetkonto, både til at dække et forbrug hvor acontobeløbet har været skævt, men efter et år har du også en lille opsparing du kan trække ud igen.
- Hvis du betaler et lån ud så sæt enten betalingen til et andet lån op med tilsvarende beløb eller sæt en automatisk overførsel er det nu frigivne beløb til en opsparing.
- Det samme gælder for sparede penge ved f.eks. at stoppe med at ryge – du er vant til ikke at have disse penge frie, så giv dem straks et nyt og bedre ‘job’ – fx opsparing eller betal gæld ud hurtigere.
Hus og husholdning
- Vent med at køre opvaskemaskinen til den er fyldt helt op.
- En halv opvasketabs vasker lige så fint som en hel, så holder de dobbelt så længe.
- Skift el-selskab hver 6. måned da de ofte har introtilbud hvor du kan få strøm til 0 kr.
- Lav dit eget vaskepulver.
- Vask ikke dit hår dagligt.
- Brug badet i dit fitnesscenter eller på arbejdet hvis den slags er muligt.
- Hvis du ikke er i rummet er der ikke nogen grund til at lys, tv eller andet bruger strøm.
- Hvis du skal have nye møbler, så kig først brugt og brug en smule ekstra på at få rengjort/sat møblet i stand.
- Skift dine pærer til LED når de skal skiftes.
- Lad være med at have dine kreditkortdetaljer gemt i en webshop. Det gør det nemt at ‚falde i‘. Hvis du skal op for at hente et kreditkort for at købe noget når man at tænke sig om igen om man virkelig har brug for det.
- Skru lidt ned for radiatorerne når du forlader hjemmet. Dog ikke for langt ned så koster det bare det samme at genopvarme dit hjem.
- Som en tommelfingerregel bør din husleje/lån ikke være mere end ¼ af din udbetalte løn (dette kan selvfølgelig ikke altid efterkommes i større byer).
- Tør dit tøj på tørresnor. Det sparer en masse i el. Tøjet holder også længere.
- Hjælp både din pengepung og klimaet ved at købe brugt. Både møbler, tøj og mange andre ting kan findes i næsten lige så god stand som ny, ofte meget billigere.
- Refinansiering kan være en god måde at spare penge på hvis du har et (eller flere) ældre lån. Ved at refinansiere dem kan du samle nogle lån, få en lavere rente og dermed spare penge i det lange løb.
- Hvis du skal lave renovationer eller andet vedligehold der kræver værktøj du ikke har, så overvej om det ikke bedre kan betale sig at leje det i de dage det kræver fremfor at købe værktøjet.
- Spar på vandet ! Spar på det varme vand, det er ca dobbelt så dyrt som koldt. Sørg for dit toilet ikke løber, brug en vaskebalje i stedet for at vaske op under rindende vand, tag kortere bade og sæt en vandsparer på dine vandhaner er alle nemme ting og gode måder at spare penge på vandet på.
- Hvis du alligevel varmer op med brændeovn, så udnyt varmen yderligere ved fx at koge vand eller bage grydeboller oven på ovnen.
- Gem ‘rindende vand’ til at vande blomster/planter og afskylning.
- Kondensvand fra tørretumbler kan bruges til at skylle ud i toilet.
Mad
- Lav madpakke hjemmefra.
- Lav nogle fryservenlige måltider og hav dem i fryseren til de sene dage så du undgår dyrt (og/eller usundt) take-away mad.
- Lær at lav mad selv.
- Lav en madplan og hold dig til den.
- Lav madplanen efter hvad der er på tilbud, så hvis der er tilbud på kylling en uge, så spiser du meget kylling osv.
- Brug “Tøm køleskabet” funktionen og få inspiration til at rydde op i dit køleskab og undgå madspild.
- Dyrk nogle nemme ting selv såsom krydderurter og grøntsager.
- Hvis du har lyst kan du forsøge dig med at skralde.
- Hvis du bor tæt på natur er det rig mulighed for at samle gratis mad ind (og få gratis motion) såsom svampe, ramsløg og meget andet.
- Erstat sodavand med vand.
- Køb butikkernes egne udgaver af ting som Corn-Flakes osv
- Butikker nedsætter typisk datovarer nogenlunde samme tid, så handl ind på det tidspunkt.
- Linser er et billigt protein-alternativ.
- Hav snacks med til børnene når I skal noget.
- Køb tørvarer du bruger ofte ind i store mængder hvis du har plads.
- Spis efter sæsonen. Frugt og grønt er væsentligt billigere når det er i sæson.
- Brug supermarkedets bonus/rabat-system.
- Lav en indkøbsliste og hold dig til den når du handler ind. Du undgår både unødvendige køb, men du undgår også at starte bilen igen for at køre ned efter den mælk du glemte tidligere.
- Planlæg maden efter de rester du har i køleskabet så du undgår madspild.
- Kig på kiloprisen i stedet for pris per produkt når du handler ind. Selvom prisen er lavere på en ting kan det måske bedre betale sig at købe en større pakke til en billigere kilopris og fryse noget ned.
- Bag dit eget brød.
- Brug eftervarmen i ovnen/gryden til at varme maden det sidste lille stykke tid.
Take-away / Bar / Restaurant
- Hvis du er typen der tager en kop kaffe med to-go på farten, så spar penge ved at købe en termokop og bryg kaffen selv og tag med.
- Lad være med at gå du for at drikke (dog ikke på grænsen til at isolere dig selv fra sociale sammenhænge).
- Hvis du endelig skal på bar er der typisk happy hour eller andre tilbud man kan spare penge via.
Indkøb
- Hvis muligt, så køb brugt fremfor nyt, ofte kan du finde noget nærmest ubrugt til en god pris på fx DBA eller FB Marketplace.
- Altid lav research på større indkøb (bedste mærke, pris og value for money).
- Inden du gør et større indkøb, så google hurtigt og se om du kan finde en rabatkode. Ofte kan man nemt finde en der der giver 3%-5% rabat.
- Vent en uge med at købe noget hvis muligt, tænk om du virkelig har brug for det.
- Lad være med at handle ind når du er sulten. Mange irrationelle køb gøres på baggrund af sult.
- Læs tilbudsaviserne enten i papirform eller online og planlæg dine madindkøb derefter.
- Brug sider såsom pricerunner for at se udvikling i pris.
- Undgå ‘tilbudsdage’ som Black Friday da mange butikker skruer prisen op inden for kun at nedsætte prisen til den normale udsalgspris.
- Køb højtidsrelateret varer en uge efter den har været der. Ting som julelys, indpakningspapir, duge, påskepynt, ting til fastelavn osv er ofte på heftige rabatter når højtiden er overstate.
- Udregn din timeløn efterskat og tænk over hvor mange timer du skal arbejde for at have råd til en bestemt ting. F.eks: en jakke koster 1.400 DKK og din timeløn efter skat er 200 DKK. Vil du virkelig arbejde 7 timer for at have råd til den?
- For nogen kan det være en faktor at bruge kontanter så man fysisk kan se dem forlade ens hånd. For andre kan det måske virke modsat at man ikke tænker ligeså meget over det. Det er op til den enkelte.
- Medbring stofposer i stedet for at købe en plastikpose i supermarkedet. Hvis vi antager du handler 3 gange om ugen og køber pose hver gang sparer du ca 800 kr om året.
- Køb stort ind og frys ned.
Bil og transport
- Gå eller brug cyklen når du kun skal korte afstand.
- Optag ikke et lån for at købe en bil (ENESTE undtagelse er hvis renten er lavere end inflation og du har pengene kontant samtidig for at kunne dække pludselig).
- Køb ikke en bil fra ny, værditabet er alt for stort.
- Tjek dit dæktryk hver 2-3 måned. Din bil bruger meget mere benzin hvis dæktrykket er for lavt.
- Tjek ligeledes olien på din bil. Hvis du ikke ved hvordan så søg efter “Oil check + [din bilmodel]” på YouTube.
- Hvis du har venner eller kollegaer der har samme rute som dig, så lav en delebilsordning.
- Fyld benzin på om formiddagen. Kl 10 nulstilles priserne nemlig og der kan være store ændringer.
- Undgå at tanke på motorvejsstationerne da prisen ofte er 1-1,50 kr dyrere per liter.
- Hvis du har flere biler, så overvej om det er muligt at spare den ene bil helt væk.
- Vask din bil i regnvejr for at spare vand.
Elektronik
- Udnyt forskellige intro-tilbud på streaming services og hop rundt mellem dem for at gøre brug af de gratis intro-perioder.
- Hav kun en streaming-service ad gangen og rotér mellem de forskellige du har lyst til at bruge.
- Del en streaming service med familie eller venner (OBS! Dette kan være ulovligt i henhold til tjenestens ToC).
- Undersøg jævnligt om der er billigere alternativer på markedet til fx mobil-abonnementer, TV og bredbånd.
Tøj
- Behold dit tøj så lang tid som muligt – ingen vil bemærke det.
- Vask det efter anvisningerne.
- Drop mærkevarer.
- Imprægner dine sko og dine jakker så de holder længere.