I sidste øvelse fik vi overblik over hvor mange arbejdsrelaterede udgifter vi har og vi fandt ud af hvad vores reelle indkomst er.
I denne øvelse skal vi først have overblik over hvor mange timer vi reelt bruger på arbejde. De fleste har måske 37 timer om ugen, men bruger 1 time på transport hver dag, så er din reelle tid brugt på arbejde faktisk 42 timer, også selvom den tid måske bliver brugt på at læse bøger, høre podcasts eller andet. Så tænk over hvor mange timer du bruger på ugebasis på ting der er nødvendige pga. dit arbejde; transport, kurser og andet og divider ud så du har en ide om hvor mange timer det drejer sig om, udover din normale arbejdstid.
Vi har nu to tal, reel indkomst og reelle antal timer. De to tal divideret er lig med din reelle timeløn. Det tal du kommer frem til er hvad dine timer på arbejdet giver dig. Det kan sagtens være at et skridt ned af karrierestigen, men gå-afstand til arbejde faktisk vil give dig en større indkomst fordi mange nuværende udgifter så forsvinder.
Brug lidt tid på at fundér over hvad dette tal betyder for dig.
Hvis du impulskøber en genstand, så prøv at tænk på hvor mange timer du skal arbejde for at have tjent nok til at have råd til netop den ting. Lad os sige at du har fundet frem til at din udbetalte timeløn – udgifter reelt er 80 kr/timen. Et par nye sneakers til en værdi af 900 kr. vil så betyde at du skal bruge over 11 timer på dit arbejde for at de er betalt. Det får sat tingene i relief og du vil tænke dybere over om du reelt har brug for de ting du gerne vil have, eller om du måske hellere vil bruge pengene på ting der er tættere på dine værdier. Det kan være en stor øjenåbner at se hvordan man formøbler sine penge når man gør det op på denne måde!
Den store lærdom i denne øvelse er den hårdnakkede sandhed om at tid er penge – vi har dog fundet ud af præcis hvor mange penge ens tid har kostet.
Er det gjort? Godt! I næste indlæg skal vi se på hvordan vi får sammenhæng mellem vores tid og penge brugt mere konkret.