Sidste indlæg satte tankerne i gang om hvordan vi måske kunne skære nogle af de faste månedlige udgifter fra, som måske ikke har behov for at være faste eller i den størrelse de er. I dag skal vi se på nogle ting man nok ikke 100% kan indgå, men i hvert fald forsøge at minimere og være bevidste om – nemlig gebyrer og omkostninger.
De fleste danskere har deres konti hos de store banker i landet. Problemet med disse banker er at det er de store kunder og erhverv de tjener mange penge på og ikke de små kunder. Derfor er der typisk mange gebyrer involveret i at have sine penge stående i banken. På din banks hjemmeside kan du finde en prisliste over alle deres ydelser. Nu om dage er det meget strømlinet fra bankernes side, men der kan være lavere gebyrer ved at skifte til en sparekasse fremfor en af de større banker. Så det kan være værd at overveje.
Vær også opmærksom på ting du kan have en indflydelse på. I min gamle bank kostede kort til kontier udover din NEM-konto 150 kr/årligt og jeg havde en opsparing og en budget konto foruden min NEM-konto. Bare at få fjernet muligheden for kortet på de to kontier sparede mig altså 300 kr årligt. Så der er mange ting man kan være opmærksom på.
Som nævnt før er der mange der bruger betalingsservice til at klare deres regninger. Mange firmaer er dog begyndt at lægge et gebyr på for at anvende PBS da firmaer også betaler PBS for at bruge deres betalingsløsning. En del firmaer har derfor lavet deres egen betalingsløsning via DanKort som er gratis. Jeg har set PBSgebyrer være på mellem 9 og 29 kr, så alt efter hvor mange regninger man har hver måned, så kan der være seriøse penge at spare her.
Dog koster det typisk også omkring 39-49 kr at få lov til at betale via et girokort – så Betalingsservice eller automatisk kortbetaling er typisk den billigste løsning uanset hvad. Fordelen er også at man ikke kommer i risikozonen for at skulle betale rykkergebyrer, hvilket typisk rangerer omkring de 100-250 kr. Det er virkelig ærgerlige penge at skulle betale.
Firmaer har også typisk gebyrer for at betale flere gange henover året. Der var f.eks. 1.000 kr i forskel i pris på vores forsikringer alt efter om vi valgte at betale på årsbasis (billigst) fremfor månedsbasis.
Banker er desværre, som nævnt i starten, blevet strømlinet meget, men det kan være værd at kigge efter ny bank. Der kan være penge at hente. I skrivende stund er der f.eks. mulighed for at få en relativt høj rente hos Lån&Spar bank på de første 50.000 kr af ens opsparing, hvis man samler alle sine konti hos dem.
Hvis du tænker at det er meget svært at skifte bank eller andet, så tro om igen. Banken klarer det hele for dig og du skal typisk kun underskrive nogle papirer – hvilket oftest gøres med NEM-id nu.
Det er dog ikke kun banker som f.eks. kan være behjælpelige med at låne dig penge. Diverse kviklån skal man selvfølgelig holde sig helt fra – men specielt billån ude hos forhandlerne er blevet meget populære. Her skal du dog være opmærksom på ÅOP og ikke kun lade dig lokke af forhandlerens lave renter. Der er nemlig indlagt en provision til forhandleren i låneberegneren som kan være på alt mellem 0 og 15.000 kr. Så hvis du kigger på en bil til 100.000 kr og den ender med at have kostet dig 155.000 efter 7 år, så er det helt sikkert der pengene kommer fra! Dette er selvfølgelig noget man kan forhandle om og en bilsælger vil hellere give dig lidt rabat der end slet ikke sælge en bil.
Hvis man har en bil og bor i København, så skal man typisk også have en beboerparkeringslicens. Hvis du er så heldig at du bor tæt på hvor en zone skiller, så kan du undersøge præcis hvor den skiller og hvad forskellen i pris er. Hvis 1 minut på gåben om morgenen redder en sum penge årligt er det i hvert fald værd at have med i overvejelserne.
En ting jeg vil knytte ind under dette emne, men som ikke helt er et gebyr, det er brugen af kreditkort. Det er ikke så udbredt i Danmark, men man ser dog nogle få Mastercards og Eurocards hist og her. Hvis du bruger det til at betale med, så vær opmærksom på at der nogle gange kan være et procentbaseret gebyr på en transaktion hvis du betaler med andet end VISA/Dankort. Man ser det langt mere i USA end Danmark f.eks. og det kan da også være fristende at købe og så først betale senere, men en gylden tommelfingerregel er at hvis du ikke har råd til at købe en ting, så er det bedre at lade være.
Jeg håber du blev klogere omkring nogle skjulter udgifter du kan være mere opmærksom på. I næste indlæg handler det om udgifter til hobbies og underholdning. Jeg håber du stadig læser med og at indlæggene kan bruges til noget.