I et tidligere indlæg skrev jeg vejen til at blive rig hurtigt. Det var en meget simpel opskrift og farten bestemmer man egentlig helt selv.
I en serie af indlæg vil jeg prøve at beskrive en måde at tænke omkring penge, som med garanti kan forbedre enhver privatøkonomi.
Vi starter med at tænke over vores værdier og så sætte vi en plan op omkring det. Det kommer altså ikke udelukkende være excel-ark og tabeller, men handler mere om at sætte ord på hvad vi vil opnå i livet og så bygge ens budget op omkring det.
Med lidt undtagelser så går langt de fleste på arbejde en stor del af deres tid. Vi arbejder hårdt fordi vi veksler vores tid for penge. Penge som vi agter at bruge på vores tilværelse udfra vores værdier.
Men hvad er disse værdier? For mange er det familien, for andre er det status og de nyeste gadgets, andre kan godt lide at se et større og større tal på bankkontoen. Det jeg vil have dig til at gøre nu er at tænke dybt over hvad der er vigtigt for dig. Der er ikke nogle rigtige og forkerte svar her, men de fleste mennesker har mellem 3 og 6 grundværdier.
Så første skridt er at finde ud af dine grundværdier er. Det er vigtigt ikke at opsætte mål for hvordan du vil spare op, a la “jeg vil have en ny bil næste år der skal betales kontant” – det kommer vi til senere.
For nu vil jeg have du får ro omkring dig, sætter tid af og er komplet ærlig overfor dig selv. Du føler måske du behøver at skrive “magt” pga. dit job, eller familie pga. din samlever, men hvis det ikke er dine værdier, så er det ikke det du skal skrive ned. Så slap af og tænk dybt over hvad der virkelig er vigtigt i livet, for dig!
Vi kommer til at bruge denne liste på et andet tidspunkt, men det er også en god generel øvelse, som menneske, at finde ud af hvad man virkelig går op i.
Det er svært – så her er måske lidt ideer til inspiration:
Familie
Venner
Lykke
Uafhængighed
Sundhed
Mindfullness
Magt
Ægteskab
Føle man går en forskel
Uddannelse
Selvsikker
Eventyr
Minimalisme
Miljø
..og man kan blive ved. Sæt ord på og læs med i næste indlæg!