Mit budget

Herunder følger så vores mit budget. Budget er en vigtig parameter i forhold til at opnå dine økonomiske mål. Der er forskellige måder at lave et budget på, man kan, som jeg har gjort have de faste kategorier sat ind og så være mere lempelig i forhold til variable udgifter. Jeg har set nogle ca. tal, men jeg er ikke så pernitten om jeg holder mig indenfor budgettet eller ej der.
Eller man kan gøre det meget stringent og give hver en krone man tjener et ‘job’, hvad enten dette er husleje, tøj, mad eller opsparing osv. Personligt har vi jeg børn, så jeg har valgt at gøre det mere lempeligt, for de variable udgifter er nogle gange svære at budgettere med – specielt ting som tøj fx.

Overordnet set så skal dit budget bestå af to primære kategorier:

  • Din indkomst
  • Dine udgifter

Det nemmeste er at bruge din indkomst efter skat – altså de penge, du har til rådighed på din konto.

Udgifterne udgør naturligvis det meste af ens budget, da de fleste typisk kun har en form for indkomst (deres løn), men har mange forskellige udgifter. Udgifter kommer i forskellige kategorier alt efter om de er strengt nødvendige:

  1. Essentielle, som du ikke kan komme udenom (f.eks. Bolig, mad, forsikring osv.)
  2. Need to have“, ting der godt kunne spares væk i alleryderste tilfælde, men som man gerne vil beholde (f.eks. tlf-abonnementer, nogle former for forsikringer, bil osv)
  3. Nice to have“, ting man har tilvalgt pga den service eller den luksus de tilbyder, men som ikke er essentielt (fitness, streaming, osv.)
    Skelnen mellem “need to have” og “nice to have” er ret vigtig, da den ene let kan skæres ud af dit budget og øge din opsparingsrate, mens den anden er svær at gå på kompromis med, fx. et telefon abonnement.
  4. En fjerde kategori jeg ikke personligt budgetter med (længere) er opsparing til uforudsete udgifter. Det er altid en god ide at have en buffer til uforudsete udgifter. Hvor stor den skal være skal tage udgangspunkter i ens personlige situation. Fx vil en familie på 4 med 2 biler og eget hus kræve en større buffer end en enlig studerende der bor på i en lejet lejlighed.

Det kan være en god ide at opdele alt i månedlige udgifter; for eksempel ved jeg at mange af mine regninger betales enten kvartalsvis eller årligt – det sparer man typisk lidt ved i form af gebyrer. Jeg har oprettet en budgetkonto og overfører så hver måned hvad der svarer til en 1/12 af de årlige udgifter. På den måde så er der altid penge på budgetkontoen til at dække betalingerne. Nogle måneder vil der så stå mere, men det er kun fordi de trækkes senere på året.
Hvis man er til den forsigtige side kan du forhøje den månedlige indbetaling på variable udgifter, sådan at der er en ekstra buffer i tilfælde af det for eksempelvis har været en kold vinter (= højere varmeregning).

Nedenfor finder du mit budget med alle mine relevante månedlige udgifter og indtægter:

DKK
INDKOMST
Indkomst efter skat31.600
Bidrag til lån (midlertidigt)4.600
UDGIFTER
Bolig
Realkredit11.300
Skorsten/rottebekæmp.120
Husforsikring700
El (aconto)500
Vand155
Spildevand420
Fjernvarme1900
Grundejerforening110
Renovation300
Forsikringer
Indboforsikring150
Danmark140
A-kasse480
Ungerne
Skole/institution1750
Børnebidrag2830
Tlf abonnement Søn25
Personlige
Internet (firmabetalt)0
Fitness200
Streaming (Spotify + HBO)160
Tlf abonnement Mig100
Samlet udgifter21.340
Rådighedsbeløb 15.260
Sinking funds
Tøj800
Gaver400
Tandlæge100
Samlet1300
Rådighedsbeløb efter sinking funds13.960

Det er sådan mit vejledende budget hvor jeg har rundet op til hele nærmeste 10ende krone. Der er dog et par ting, der ikke afspejles i budgettet:

  1. Jeg har tre børn der selvfølgelig har deres udgifter i form af tøj, underholdning osv. Der sættes penge i en sinking fund, men det er ikke garanti for at det dækker 100%.
  2. Indkomst er udelukkende baseret på lønindkomst (og tilskud til lån fra min ekskone så længe vores gamle hus ikke er solgt). Af andre indkomstkilder jeg ikke har sat ind i budgettet kan dog nævnes; Adsense (reklamer på bloggen/YouTube), udbytter fra aktier, bonus, diæter og børnepenge.
  3. Man kan sagtens tilføje flere kategorier i budgettet såsom, take-away, restaurantbesøg, vedligeholdelse og mange andre ting. Det har jeg valgt ikke at gøre for jeg er ikke så god til at holde mig til den slags alligevel. Hvis jeg har lyst til at spise ude, så skal det ikke “bestemmes” af et budget at jeg ikke skal gøre det igen fordi jeg allerede har gjort det 1 gang tidligere på måneden fx. Jeg er generelt fornuftig, så det kan jeg ikke forestille mig bliver et problem.

Grundet disse ting er det også umuligt at forudsige en præcis opsparingsrate, så dette er mere et overordnet overblik fremfor den hellige gral – hvis du gerne vil have præcist overblik måned for måned, så kan jeg anbefale at læse de månedsopdateringer jeg skriver.