Aktiesparekonto er et initiativ der blev oprettet i 2019, som skulle gøre det mere interessant for folk at investere i aktier. Det var en helt ny type konto man ikke har set før hvor der er en fordelagtig beskatning. I Sverige har et lignende koncept eksisteret siden 2011 og over 1.8 million svenskere benytter sig af aktiesparekontoen.
I denne artikel vil jeg komme nærmere ind på følgende: beskatning, fordele og ulemper ved aktiesparekontoen og et forslag til hvordan du anvender den til at investere i aktier.
Som privatperson kan du have én aktiesparekonto og du skal være over 18 år for at oprette den. Den fungerer som et almindeligt depot, bare med nogle lidt andre regler. Du kan altså derfor ikke bruge den i forbindelse med en virksomhed og du kan heller ikke bruge den som pensionsdepot.
Fordele ved aktiesparekontoen
Lav beskatning – den nok altoverskyggende fordel ved aktiesparekontoen er den lave beskatning på kun 17%. Den normale beskatning af aktiegevinst er 27% (op til progressionsgrænsen, som i 2021 er 56.500 DKK). Hvis du har en højere gevinst end progressionsgrænsen skal du betale 42% i skat på den overskydende del. Der er altså en del penge at spare i skat som du hurtigt kan se.
Dette er dog ikke noget du som udgangspunkt skal holde styr på selv – det klarer bankerne for dig. Der er dog en mindre ting man selv skal gøre som jeg vil komme ind på nærmere under afsnittet om beskatning.
Dine penge er ikke låst på aktiesparekontoen – du kan altså frit hæve derfra som var det en normal konto, så længe du først sælger ud af de aktier du har for at frigøre pengene.
Den er bredt tilgængelig – Rigtig mange banker har hoppet ombord og tilbyder denne type konto, bl.a.: Danske Bank, Saxo Bank, Jyske Bank, Nordea, Spar Nord, Sydbank, Nykredit m.fl. – en populær børsmægler i form af Nordnet regner også med at tilbyde aktiesparekontoen i løbet af 2021.
Mit bud på den bedste løsning er Saxo Bank. Det er den jeg bruger selv. Før i tiden havde de ingen minimumskurtage, men tog et fladt gebyr på 0,1%, uanset handlens størrelse. Dette var meget fordelagtigt hvis man investerede mindre beløb løbende. De har dog sidenhen ændret dette og tager nu 2 EUR på mange populære europæiske børser (såsom den tyske XETRA) og 14 kr på den danske NASDAQ OMX.
Dette betyder at for ikke at “miste” nogle få kroner i gebyr skal man mindst investere 2000 EUR eller 14.000 kr ad gangen. Hvis man laver få større handler er det i ren praksis intet problem, men mange små handler kan hurtigt løbe op, når man også skal betale omkostningerne til valutaveksling. Du kan dog sagtens oprette en aktiesparekonto i din egen bank hvis du gerne vil have alt samlet et sted (såfremt de tilbyder den). Dette er en overvejelse man selv skal gøre sig.
Beskatning
Aktiesparekontoen har en fordelagtig beskatning, som tidligere nævnt, på kun 17%. Kontoen er dog beskattet efter den såkaldte “lagerbeskatning“, som står i kontrast til “realisationsbeskatning“. Hvis du tidligere har handlet aktier så er dette efter realisationsbeskatningen hvor du betaler skat hver gang du sælger med gevinst. Ligeledes har du også løbende et fradrag hvis du sælger aktier med et tab.
Lagerbeskatningen fungerer lidt anderledes da du hvert år skal betale skat af værdien af din aktiesparekonto. Dvs. at du skal betale skat af din gevinst, uanset om du har realiseret denne gevinst eller ej. Omvendt får du også fremskrevet 17% i fradrag af dine tab, som gemmes på kontoen til næste år. Dette fradrag er begrænset til aktiesparekontoen.
Så hvis du har 100.000 DKK stående på din aktiesparekonto og disse aktier stiger til 120.000 DKK, så skal du altså betale skat efter lagerprincippet af 120.000-100.000 = 20.000 DKK. Da skatten er 17% skal du altså betale 20.000 DKK x 17% = 3400 DKK i skat. For at dække skatten skal du enten indbetale penge ind på din konto eller sælger ud af de aktier du har stående på kontoen. For mindre værdistigninger er dette ikke et problem, men hvis du oplever en stor stigninger på f.eks. 100.000 DKK hedder skatten pludselig 17.000 DKK og så kan det måske blive et større problem. Dette var den mindre ting jeg tidligere nævnte du selv skal stå for.
Hvis du har udbyttebetalende aktier er dette lidt nemmere da noget af skatten er direkte dækket af afkastet. Du vil stadig blive beskattet af værdistigningen, men denne må formodes at være mindre da der netop betales udbytte. Du har derefter også muligheden for at bruge dit udbytte på at betale skatten, fremfor at sælge eller indbetale yderligere.
Ulemper og begræsninger
Ulemper ved aktiesparekontoen er f.eks. det loft kontoen har. Da den blev oprettet i 2019 kunne man kun indbetale 50.000 DKK til kontoen. Oprindeligt var meningen at den skulle stige med 50.000 DKK hvert år, indtil et max på 200.000 DKK i 2022. Da der i samme år (2019) kom en rød regering, frygtede mange at aktiesparekontoen var død næsten inden den var kommet igang. Dog blev der i 2020 hævet loftet til 100.000 DKK. I 2021 blev loftet dog kun hævet til 102.300 DKK, hvilket altså er maksimum for indbetalinger. Det skal dog siges at kontoens værdi med eventuelle gevinster, sagtens kan overstige 102.300 DKK.
Derudover så er beskatningsmetoden også et mindre minus da man betaler skat af ikke-realiserede gevinster. Dette har også en indvirkning på dit afkast da renters-rente effekten mindskes en smule i forhold til realisationsprincippet. Som denne artikel fra Falcon Invest beskriver så er der ikke den store forskel på de forskellige beskatningsmetoder.
Personligt så vil jeg mene at fordelene langt overstiger ulemperne, men ville dog gerne have set der var et højere loft. De 102.300 DKK rammer man meget hurtigt. Så selvom beskatningen er lavere så er der en hvis begræsning i hvor meget man kan få ud af det. Lidt har dog også ret, så derfor har jeg udnyttet denne type konto til fulde.
Den svenske og norske model hvor der ikke er noget loft ville dog være drømmescenariet.
Hvad kan man så investere i?
Vi har nu slået fast at aktiesparekontoen har nogle gode fordele, men hvad putter man så derind?
Du kan investere i danske og udenlandske aktier, investeringsforeninger og udvalgte ETF. Lige præcis ETF er, med deres lave omkostninger, et rigtig godt valg til aktiesparekontoen da beskatningen alligevel er lagerbeskatning. For at du kan investere i en ETF på aktiesparekontoen skal den være på SKATs såkaldte positivliste – det er en liste over godkendte ETF og opdateres årligt. For at en ETF kan komme på positivlisten er det et krav at den beskattes som aktieindkomst. Der findes mange forskellige typer og jeg vil foreslå at sætte lidt tid af og læse om nogle forskellige ETF, da nogle er lavet til et dække bestemte sektorer, andre bestemte lande eller sågar verdensdele – så der er noget for enhver smag.
Jeg har dog lavet et forslag til en simpel portefølje du kan læse om her hvor vi forsøger at dække hele verden så billigt som muligt – der er også lidt flere begrundelser derinde.
Jeg håber dette var med til at give dig blod på tanden til selv at oprette en aktiesparekonto og prøve det lidt af – du skal være velkommen til at skrive spørgsmål i kommentarerne hvis der er nogle ting du gerne vil have belyst nærmere eller have hjælp med.