Denne guide er til dig der gerne vil i gang med at lære at investere i aktier. Måske er du nybegynder indenfor at investere i aktier eller måske har du hørt lidt om hvad f.eks. en “ETF” er. Når man investerer i aktier opbygger man det man kalder en portefølje.
At opbygge/vælge en investeringsportefølje kan virke overvældende. Der er så mange forslag til generiske opbygninger muligheder derude: Bogleheads “Three-fund-portfolio”, Core-4-portfolio, Coffeehouse-portfolio, Permanent portfolio, Yale Endowment-portfolio osv. Nogle af disse muligheder er mere komplekse end deres ligetil og generiske navne synes at antyde.
Desuden indeholder mange af disse porteføljer USA-baserede fonde, som ikke er tilgængelige for os i Europa (f.eks. VTI, VOO, SPY).
I dette indlæg vil jeg give en detaljeret oversigt over en meget simpel portefølje, jeg typisk omtaler som “standard løsningen” og som passer til en investor der ønsker en meget nem tilgang til investering. Følgende ting vil blive dækket:
- Princippet bag opbygningen af denne portefølje
- Indhold i porteføljen
- Forventede afkast
- Specifikke fonde
- Lavrisiko fast indkomst
Princippet bag
Favn bredt over hele markedet
Jeg antager, at dit mål er at øge din opsparing i det generelle tempo som hele markedet bevæger sig i. Hele markedets afkast er nok til at nå dine økonomiske mål; hvad enten det er økonomisk uafhængighed, at supplere pension, undgå negative renter eller andet.
Jeg antager også, at det er usandsynligt, at nogen kan have investeringsafkast konstant højere end hele markedet – uanset de yderligere risici de påtager sig
Billige indeksfonde er det bedste værktøj til at følge markedsafkast
Indeksfonde er designet til at give dig præstationen på hele markedet til lave omkostninger. Aktive fonde formår ikke, eller meget sjældent i hvert fald, at opnå hele markedsafkastet på lang sigt på grund af deres høje omkostninger og svingende præstationer.
Investering skal være enkel
En investeringsportefølje skal være let at forklare, implementere og vedligeholde. Målet er at enhver skal være i stand til at gennemføre denne investeringsstrategi.
Investering skal være noget du opretter en gang, bruger et par timer om året på for derefter at fortsætte med din normale hverdag.
Komponenter i porteføljen
Denne portefølje svarer meget til “Non-US Bogleheads-portfolio” eller til Kroijers rationelle portefølje da den kun fokuserer på to ting.
Jeg henviser ofte til denne portefølje hvis jeg skal give forslag til folk der gerne vil begynde at investere, hvad enten det er i den virklige verden, på reddit eller på FB. Jeg ville have en enkelt side, hvor jeg kunne forklare alle dens detaljer. Dette er den side. Jeg vil løbende holde denne side opdateret hvis der sker ændringer eller hvis noget kræver yderligere uddybning.
Jeg har ikke et fancy navn til denne portefølje så jeg har valgt at kalde den “standard-løsningen” da jeg ofte foreslår den.
Porteføljen består af to komponenter:
Verdensaktier – Investering i aktier i virksomheder fra hele verden. Dette er den risikable del af vores portefølje, som giver højt afkast.
Fast indkomst – Investering i obligationer af høj kvalitet. Eller alternativt at holde vores penge på en sparekonto med høj rente. Dette er den lavrisikodel af vores portefølje, som har lavt afkast.´
Note 2021: Da obligationers afkast kun lige går op med omkostningerne (før inflation) er jeg personligt 100% i verdensaktier.
Verdensaktier
Vi investerer i verdensaktier, fordi det er det bredeste og mest diversificerede aktiemarked vi kan investere i.
Ved at investere i verdensaktier investerer vi i virksomheder fra forskellige økonomier. Forskellige økonomier kan opleve opture og kriser på forskellige tidspunkter, hvilket minimerer vores risiko grundet diversificeringen.
Med en verdensaktie-tilgang investerer vi i flere hundrede virksomheder. Dette betyder, at vores afkast ikke påvirkes væsentligt, når et enkelt selskab fejler.
Vi investerer i verdensaktier gennem en såkaldt „cap-weighted“ indeksfond, dvs. at større firmaer med mange aktier og en høj værdi påvirker vores porteføjle mest. Gennem fonden eksponeres vi for hvert selskab i henhold til deres relative værdi i verdensøkonomien. Det betyder, at de mest værdifulde virksomheder (f.eks. Apple eller Microsoft) vil tage en større del af vores eksponering end de mindst værdifulde virksomheder (f.eks. EasyJet).
Vi investerer i hele verden, fordi vi ikke ved, hvilke lande der vil trives og hvornår. Investering i hele verden har haft gode historiske investeringsafkast.
Investering i virksomheder er risikabelt . Dette betyder at værdien af vores investeringer kan falde midlertidigt eller permanent. Denne yderligere risiko er så også årsagen til at vi kan opnå yderligere afkast der giver os mulighed for at øge vores opsparing i tilfælde af at værdien af vores investeringer, stiger.
Forventet afkast
Historisk set, ifølge Kroijer og Credit Suisse har verdensaktier haft et gennemsnitligt årligt afkast i størrelsesordenen 5% efter inflation. Det er rimeligt at forvente, at vi vil have lignende afkast i fremtiden.
Bemærk dog at dette er forventninger der er baseret på 100+ års historiske data. Der er ingen garanti for, at vi får disse afkast i fremtiden.
En anden ting at huske på er, at det er gennemsnitlige afkast. Du får dem ikke hvert år. Aktiemarkedsværdien ændrer sig hvert år, men når du tager gennemsnitet over en lang periode (f.eks. 30 år) kommer du frem til disse tal.
Fonde
Mine præferencer er for ETFer, fordi de er de mest almindelige i hele Europa. Du kan også implementere porteføljen her ved hjælp af indeksfonde hvis det skulle være.
Du kommer til at skulle bruge to ETF fordi at dække bredest, billigst muligt. Din fordeling af ETFer kommer til at være følgende:
- 88% Lyxor Core MSCI World (DR) UCITS ETF (tickeren LCUW)
- 12% iShares Core Emerging Markets IMI ETF (tickeren IS3N)
Alternativt til ovenstående muligheder, kan du også investere i hele den udviklede verden ved kun at tage den første. Du får stadig 88% af eksponeringen for hele verden. I slutningen af indlægget er der en lidt mere nørdet note om hvorfor 88/12 fordelingen er valgt.
Disse gør sig rigtig godt gældende til aktiesparekontoen pga beskatningen. Hvis du investerer for frie midler på et regulært aktiedeport kan Globale Aktier fra Sparindex være en god mulighed da den både indeholde udviklede lande og emerging markets – jeg kender ikke den præcise fordeling, men det ville undre mig meget hvis den afveg meget fra lignende størrelsesorden som den jeg foreslår (88/12) . Den koster dog lidt mere i årlige omkostninger.
Omkostningerne ved at vælge 88/12 fordelingen bliver 0.127% om året. Hvis du kun vælger MSCI World, så hedder omkostningerne 0,2%.
En mulighed er også at gå 100% i ETFen IUSQ. Den har tidligere været oppe på 0,4% i omkostninger og var derfor ikke så interessant, men nu har de sænket omkostninger til 0,2%. Dette er en ETF der forsøger at tracke både de udviklede lande og en del af emerging markets – altså den forsøger at gøre det samme som porteføjlen beskrevet overnover gør. Hvis man kigger på deres faktaark så er beholdningerne i IUSQ dog betydeligt færre, så jeg vil stadig personligt mene at LCUW+IS3N er vejen frem pga det større valg af aktier og så på de væsentligt lavere omkostninger.
Note: Jeg har tidligere anbefalet at bruge ETFen EUNL, men jeg har skiftet den ud med LCUW fremover da en ny aftale har gjort den ETF interessant. Du kan læse mere om hvorfor her.
Fast indkomst
Målet med fast indkomst er at minimere risikoen. Fast indkomst handler om at bevare vores kapital.
Vi minimerer risikoen ved at investere i obligationer fra regeringer med lav sandsynlighed for misligholdelse (dvs. konkurs). Ideelt set bør disse obligationer være denomineret i vores egen valuta (DKK eller tildels EUR) for at minimere valutarisiko .
Alternativt til obligationer kan vi holde vores penge på en opsparingskonto. Disse konti er forsikret af Den Europæiske Union op til 100.000 EUR, hvilket minimerer risikoen yderligere.
Grundet mange bankers negative renter er dette dog ikke anbefalelsesværdigt at gøre for tiden medmindre du skal bruge pengene indenfor kort tid .
Forventet afkast
Kortvarige obligationer af høj kvalitet er de aktiver vi kan investere i med lavest risiko. Historisk har kortfristede obligationer af høj kvalitet, ifølge Kroijer, haft et gennemsnitligt årligt realafkast på 0,5%.
Tilføjelse af obligationer med forskellige løbetider , forskellige typer (f.eks. virksomhedsobligationer) og forskellige kreditkvaliteter øger det forventede årlige afkast, fordi du tager højere risici.
Note 2021: Da obligationers afkast kun lige går op med omkostningerne (før inflation) er jeg personligt 100% i verdensaktier.
Fonde
Udfordring med eurozonen statsobligationer er, at nogle af dem har negative afkast. Denne situation varer dog ikke for evigt, og til sidst vil de have rimelige afkast igen.
Min generelle præference, mens obligationer har negativt realafkast, er at opbevare max beløbet på den højeste rentekonto du kan finde.
At købe statsobligationer direkte er ofte ubelejligt. Den nemmeste måde at blive udsat for obligationer på er at købe en obligationsindeksfond.
Hvis du har brug for at investere i obligationsfonde, foretrækker jeg en af følgende fonde. Disse obligationsfonde har obligationer fra forskellige lande og løbetider:
Xtrackers II Global Gov Bond UCITS ETF (EUR Hedged) (ticker: DBZB)
iShares Core Global Aggregate Bond UCITS ETF (EUR Hedged) (ticker: AGGH)
Opdeling af aktier / fast indkomst
Aktivallokering er den proces, hvor du tilpasser din portefølje til din risikoprofil.
Du skal beslutte, hvilken procentdel du vil allokere til verdensaktier og hvilken procentdel du skal tildele til fast indkomst. Jo lavere procentdel af verdensaktier du vælger, jo lavere er din risiko og afkast.
Omvendt – jo længere tidshorisont du har, jo højere risiko kan du påtage dig – hvis du har lyst.
Personligt er jeg ung så jeg er 100% i aktier, men jo tættere man nærmer sig pension, jo mere vil jeg skifte over til mere fast indkomst (obligationer samt højrentekonto), med en fordeling omkring 15-25% aktier og resten i obligationer når man går på pension. Dette gøres for at undgå de store udsving der kan være på aktiemarkedet og have en lavere risikoprofil når man trækker sig tilbage.
Nørdet note om vægtningen af fondene
Fordelingen på de hhv 88% og 12% er baseret ud på marketcapforskellen mellem områderne som der dækkes. Dette er noget som hele tiden skifter en smule, alt efter hvordan markedet går op og ned. Man kan altid beregne den således:
Vægtning for fx Kina+Taiwan+Sydkorea = 7,75% i ACWI. Vægtning for det tilsvarende i EM (Kina+Taiwan+Sydkorea) = 65,10%.
Du kan derfor beregne hvor meget EM skal fylde i forhold til ACWI ved at sige EM% = (7,75/65,10)*100 = 11,90% => 12%. Det følger så herved at resten af verden skal fylde 88%. Hvis man beregner den på andre tidspunkter kan det måske være 90/10 eller 85/15, så hvis man gerne vil følge det helt stringent, så kan man løbe beregne og rebalancere.
Konklusion
- Du kan have en god investeringsportefølje ved at fokusere på to investeringer: Verdensaktier og fast indkomst.
- Du kan derefter beslutte hvor meget du skal investere i hver investering afhængigt af din risikoprofil.
- Du kan blive eksponeret for verdensaktier ved at holde en indeksfond / ETF, der tracker hele verden. Eksempler på sådanne fonde inkluderer Lyxor Core MSCI World (DR) UCITS ETF og iShares Core Emerging Markets IMI ETF.
- Du kan blive eksponeret for fast indkomst ved at opbevare dine penge på en opsparingskonto eller ved at købe en obligationsfond i danske kroner eller EUR.
- De foreslåede fonde er kun forslag. Det der betyder noget er principperne / strategien i denne portefølje. Hvis du har adgang til, eller foretrækker andre fonde, med en lignende strategi, kan du bruge dem. Det er helt op til dig selv.
- Jeg synes ikke der er værdi i yderligere tilpasning af dine aktieinvesteringer. De bedste værktøjer til at øge dit afkast er at øge din eksponering for aktier og samtidig mindske din eksponering for fast indkomst hvilket vil øge dit afkast.