Det har længe været et mål for mig at beregne mit FIRE-tal (Financial independence Retire Early). Det har dog taget sin tid at komme i gang, både fordi det er en svær størrelse at estimere, men også fordi jeg har været i tvivl om hvordan jeg i praksis ville gøre.
I 2012 beskrev Mr. Money Mustache “The Shockingly Simple Math Behind Early Retirement“, hvilket beskrev hvordan man kunne opnå FIRE i løbet af bare 10 år.
Skattesystemet og fradrag i Danmark er ikke særlig gunstige i forhold til dette – på nogen måder – da vi har en høj beskatning på aktieindkomst. Dit personfradrag kan heller ikke bruges på aktieindkomst.
Personligt har jeg altid kun haft jobs jeg er glad for og i ferier har jeg altid glædt mig til at komme tilbage. Så jeg er kommet frem til at det såkaldte “BaristaFIRE” nok er mest min kop the. Det er i min optik to meget store fordele ved denne vej:
- Det er hurtigere at opnå da din investerede formue ikke behøver være så stor.
- Man beholder en hvis “normal” i sin hverdag ved at have et par forpligtelser.
Det svære var at regne ud hvad ens udgifter var om X antal år. Personligt er jeg gået udfra 12.500 kr om måneden, det er baseret på vores nuværende udgifter minus dem der kommer til at bortfalde indenfor den nærmeste årrække (udgifter til børnehave f.eks.). Det er baseret på 7000 kr om måneden til hus og diverse til det, der er lidt buffer indsat. 2.500 kr til mad og 3000 kr til diverse/sjov. Altså alt i alt 150.000 kr årligt. Når man kommer tættere på kan man selvfølgelig bedre estimere om det er tilstrækkeligt eller hvordan det ser ud.
Som nævnt tidligere så synes jeg ikke det giver mening, ikke at udnytte nogle af de fradrag man har i Danmark. Derfor tager mine beregninger udgangspunkt i at jeg tjener 50.000 kr årligt, skattefrit. Om det er via et deltidsjob, egen virksomhed, via hjemmesider, YouTube eller anden indkomst er ikke så vigtigt. Det bliver højst sandsynligvis en blanding.
Dvs. at der er 100.000 kr tilbage der skal dækkes via udtræk fra investeringer. Da min kone på ingen måder er interesseret i aktier så går jeg udfra at jeg ikke overskrider vores fælles progressionsgrænse (56.500 kr/person i 2021 = 113.000 kr fælles). Dvs at jeg kun skal betale 27% i aktieindkomstskat på de første 113.000 kr der trækkes ud. Efter skat er dette 82.490 kr.
Derudover er der også en skattefordel på aktiesparekontoen. Her betaler man kun 17% i skat på den del af investeringen jeg trækker ud herfra, i mit tilfælde vil det være 6% som jeg vil uddybe senere. Der vil, efter skat og med det nuværende loft på aktiesparekontoen altså være 5.094 kr fra aktiesparekontoen. Samlet har vi nu med 27% beskatning og ASK fået udbetalt 87.584 kr (82.490 + 5.094 kr). For at have de resterende penge udbetalt kommer vi over progressionsgrænsen, der skal altså betales 42% i aktieindkomstskat. Hvis vi trækker yderligere 22.250 kr ud, vil der efter de 42% skat være 12.905 kr tilbage. Samlet er der altså blevet udbetalt 82.490 + 5.094 + 12.905 kr = 100.489 kr og det vil kræve 113.000 + 6138 + 22.250 kr = 141.388 kr om året – jeg vil runde op til 142.000 kr for nemhedens skyld i senere beregninger.
De fleste har nok hørt om Trinity studiet – navngivet efter det universitet hvor studiet blev lavet. Studiet går i alt sin enkelthed ud på at beregne, via historisk data, chancen for at en portefølje med en bestemt sammensætning ville overleve i X antal år på baggrund af hvor mange % af porteføljen der blev hævet hvert år. En oversigt kan ses her:
Da jeg i dag er 35 år og sigter efter at have muligheden for at gå på tidlig pension når jeg er 50 – eller i hvert fald have sikkerhedsnettet til at gøre det. Jeg er heldig at have en rigtig god pensionsordning via arbejdsgiver, som man selvfølgelig også skal medregne. Derfor har jeg gået udfra at jeg godt kan bruge 6% som safe withdrawal rate da en portefølje af 50% aktier og 50% obligationer har en 100% succesrate for at overleve 15 år (dvs fra jeg er 50 til jeg er 65) – og hvis jeg skulle have mulighed for at trække mig tilbage 5 år før, altså som 45-årig, så har jeg 80% chance for succes, hvis jeg så endda kan skrue lidt ned for mit forbrug, så stiger raten til 94%. Odds som jeg umiddelbart har det fint med og som der kan justeres efter jo tættere man kommer.
Da jeg ved hvad jeg skal bruge årligt fra mine investeringer (142.000 kr) og mit forventede udtræk (6%) kan jeg regne ud hvor stor min portefølje bør være for at kunne opnå dette: 142.000 kr * (100%/6%) =2.63 million. Hvis jeg går udfra 5%, så stiger dette til 2,84 millioner. Mit FIRE-tal, i min forstand, med de antagelser jeg nu har gjort mig er altså 2,63 millioner og gerne lidt højere hvis jeg skal være helt sikker.
Excel har en indbygget funktion der hedder FV (Future Value / fremtidsværdi) som er en nem måde at regne værdien af en fremtidig investering ud på. Funktionen har syntaxen FV(rente;nper;ydelse;[nv]). Hvor rente = renten, nper = antal ydelser/indbetalinger, ydelse = indbetalingens større (skal angives med – foran) og [nv] ikke er et påkrævet felt, men det er ens startkapital (angives også med – foran). Jeg går udfra en årlig stigning på 7%.
Ved at lege lidt med =FV funktionen, så kan man komme frem til at 2,63 million kan opnåes i løbet af 10 år med månedlige indbetalinger på 14.500 kr og i løbet af 15 år med månedlige indbetalinger på 7.850 kr. Altså skal min månedlig investering være mellem 7.850 kr og 14.500 kr (i rene index, ikke pensionsopsparing) for at nå mit mål.
Denne portefølje har desuden en stor chance for at have bevaret værdien sådan at til den tid jeg rent faktisk når folkepensionsalderen, så vil den stadig være intakt til at forsøde tilværelsen.
Dette bygger selvfølgelig på en del antagelser, såsom vækst, personlige forhold grundet fradrag og at ens forbrug er som man forudser. Alt sammen noget der er svært at forudse, men det er meget rart at have fundet et ca tal at sigte mod. Så kan man altid justere lidt hvis det er påkrævet.
// Mads