I det sidste indlæg tog vi hånd om vores leveomkostninger og så på hvor stor procentdel af vores indkomst og tid vi bruger på vores daglige/månedlige udgifter. Det er nu tid til at kigge på det resterende.
Tommelfingerreglen her er at betale gæld ud først. Der kan dog være undtagelser til denne regel. Jo lavere renten på din gæld er jo mere ”sund” er gælden. Lån som et realkreditlån har meget attraktive renter for tiden og der er oftest store omkostninger forbundet med at betale af før tid. Derfor er det mere fornuftigt at bruge sine penge på andre måder end betale af på dem før tid.
Det er desværre ikke særlig sexet at betale gæld ned, og for at forsøde tilværelsen lidt så kan man kombinere det med at arbejde mod kortsigtede mål samtidig med man betaler af på gæld – for langsigtede mål såsom køb af hus f.eks. vil jeg anbefale at blive så vidt muligt gældfri først.
Du har tidligere lavet en liste over mål og en over gæld. For hver gang du bruger penge på at arbejde dig henimod et af dine kortsigtede mål (f.eks. køb af ny cykel, eller indkøb af udstyr til ny hobby) – så skal du lave et tilsvarende skridt i mod afvikling af gæld. På denne måde arbejder du 50/50 mod dine (kortsigtede) mål og afvikling af din gæld.
Du kan tage de timer/beløb du har til overs efter sidste øvelse (100%-leveomkostnings%) og fordele dem ligeligt mellem dine kortsigtede mål og gældsafvikling. Husk på at gældsafvikling sagtens kan være et kortsigtet mål i sig selv! Vigtigt er at huske på at det der betales på gæld er ekstra betalinger. Minimumsbetalingerne ligger altså under leveomkostninger. Få følelser er så stærke som at have betalt en gæld af!
Hvordan bestemmer man sig så for hvilken gæld der skal betales af først?
Der er to muligheder her og begge er lige gode. Den ene handler om at betale de mindste beløb af først og den anden omhandler at betale dem med højest rente af først. Afhængigt af beløb ville jeg prioritere dem med højest rente. Dog hvis du kan fjerne et helt lån med en indbetaling så havde jeg valgt det for den selvsikkerhed der følger med når man har mere styr og overblik på sin privatøkonomi. Hvis du er helt gældsfri er det jo fantastisk – så kan du investere hele beløbet i dine drømme og fremtid.
Hvorfor snakkes der om timer?
Tid er penge, det er derfor vi har omregnet vores løn til tid da det er typisk mere håndgribeligt. De færreste ved hvor mange timer der reelt er involveret for f.eks. at have tjent 1.000 kr.
Med det skema vi lavede tidligere (med timer/beløb på leveomkostninger) og det vi har lavet her i dag så har du teknisk set et budget. Et skema over hvordan din tid anbringes om man vil. Det er et øjebliksbillede af din nuværende situation og hvordan fremtiden vil se ud.
Dette er sådan din uge/måned er fordelt, time for time. Når du kigger på det kan du f.eks. se at du arbejder 4 timer om ugen for at betale for dit take-away, men kun 2 timer for at spare op til dine børns fremtid. Er du tilfreds med det? Hvis eller hvis ikke, så er der her en håndgribelig måde at se hvordan ens penge bliver brugt og det er så op til dig selv at vurdere om der skal ske ændringer.
Hvis der sker ændringer (børn, nyt job, etc) så kan det anbefales at man laver de sidste par øvelser på ny).
Vejen har været lang og du har lavet en masse skemaer. I det næste indlæg vil det hele blive bundet sammen og forhåbentligt står du tilbage med et klart overblik over din økonomi og fremtidige planer.