Vejen til at blive gældsfri kan virke kedelig og hård. Man føler måske man går glip af ting og mange vil nok være enige med mig i at rejsen til at blive gældsfri kan være lang.
Hvis man har betalingsplaner eller måske selv lavet en oversigt over hvornår man har betalt sine lån ud, kan det den lange periode endda virke som en meget uoverskuelig ting – noget der kan være meget demotiverende (“what’s the point”-scenarie).
Faktisk kan alle perioder hvor man har sat en begræsning på sig selv og/eller sit forbrug virke hård; f.eks. opsparing til ny bil, opsparing til en rejse, til et nyt hus/lejlighed og mange andre ting.
Man kan næsten høre de forskellige mørke tanker der kan opstå i baghovedet;
“Hvordan skal jeg dog klare det?”
“Der er så længe til, hvordan holder jeg dampen oppe?”
“Det er for lang tid, det er for hårdt, jeg gider ikke længere”
Eller den værste: “Jeg udskyder det lige til der kommer nyt job/til efter lønforhøjelsen – der er slet ikke penge til det lige nu”.
Ting der tager lang tid virker ofte uoverskuelige og gæld er ikke en undtagelse.
Det bliver endda kun hårdere jo længere man kommer i livet. For hurtigt er der måske 1-2 biler at tage stilling til, der er børn og mange andre ting. Tid er både din ven og din fjende her.
Heldigt for dig, så er jeg virkelig utålmodig, så derfor denne række af indlæg om hvordan man kan forkorte sin rejse mod at blive gældsfri.
Det her er konkrete skridt du kan tage allerede I DAG for at barbere måneder – eller år – af din rejse mod ikke at skylde penge væk.
Du behøver ikke sætte din lid til ren vilje for at opnå det. Dette indlæg giver dig konkrete eksempler på ting du kan gøre aktivt. Selvfølgelig kræver det efterfølgende lidt vilje for at opretholde det, men når man kan se forskellen det gør i løbetid, så vil du selv arbejde ekstra hårdt for det!
8 måder at blive hurtigere fri for gæld på:
- Vær ærlig
- Lap dine huller
- Lav et realistisk budget
- Fjern fristelserne
- (& bonus). Lav en nødopsparing, hurtigt
- Planlæg din rejse
- Lær af dine fejl
- Fejr dine sejre
- Opsummering